Genèse 11
1 Or la terre n’avait qu’un seul langage et qu’une seule langue.
Hele Menneskeheden havde eet Tungemaal og samme Sprog.
2 Et lorsque les hommes partirent de l’orient, ils trouvèrent une plaine dans la terre de Sennaar, et ils y habitèrent.
Da de nu drog østerpaa, traf de paa en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
3 Et l’un dit à l’autre: Venez, faisons des briques et cuisons-les au feu. Or ils se servirent de briques au lieu de pierres, et de bitume au lieu de ciment.
Da sagde de til hverandre: »Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt!« De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
4 Et ils dirent encore: Venez, faisons-nous une ville et une tour dont le faîte touche au ciel; et rendons notre nom célèbre, avant que nous soyons dispersés dans tous les pays.
Derpaa sagde de: »Kom, lad os bygge os en By og et Taarn, hvis Top naar til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!«
5 Mais le Seigneur descendit pour voir la ville et la tour que bâtissaient les fils d’Adam,
Men HERREN steg ned for at se Byen og Taarnet, som Menneskebørnene byggede,
6 Et il dit: Voici un seul peuple, et un seul langage pour tous: ils ont commencé à faire cet ouvrage, et ils n’abandonneront pas leur dessein, qu’ils ne l’aient accompli.
og han sagde: »Se, de er eet Folk og har alle eet Tungemaal; og naar de nu først er begyndt saaledes, er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
7 Venez donc, descendons et confondons là même leur langage, afin que l’un n’entende pas la langue de l’autre.
lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemaal der, saa de ikke forstaar hverandres Tungemaal!«
8 C’est ainsi que le Seigneur les dispersa de ce lieu dans tous les pays; et ils cessèrent de bâtir la ville.
Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
9 Et c’est pourquoi elle a été appelée du nom de Babel; parce que c’est là que fut confondu le langage de toute la terre: et de là le Seigneur les dispersa sur la face de tous les pays.
Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungemaal, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.
10 Voici les générations de Sem: Sem avait cent ans quand il engendra Arphaxad, deux ans après le déluge.
Dette er Sems Slægtebog. Da Sem var 100 Aar gammel, avlede han Arpaksjad, to Aar efter Vandfloden;
11 Sem vécut, après qu’il eut engendré Arphaxad, cinq cents ans, et il engendra des fils et des filles.
og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 Aar og avlede Sønner og Døtre.
12 Arphaxad vécut trente-cinq ans, et il engendra Salé.
Da Arpaksjad havde levet 35 Aar, avlede han Sjela;
13 Et Arphaxad vécut, après qu’il eut engendré Salé, trois cents trois ans, et il engendra des fils et des filles.
og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
14 Or Salé vécut trente ans, et il engendra Héber.
Da Sjela havde levet 30 Aar, avlede han Eber;
15 Et Salé vécut, après qu’il eut engendré Héber, quatre cent trois ans, et il engendra des fils et des filles.
og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 Aar og avlede Sønner og Døtre.
16 Mais Héber vécut trente-quatre ans, et il engendra Phaleg.
Da Eber havde levet 34 Aar, avlede han Peleg;
17 Et Héber vécut, après qu’il eut engendré Phaleg, quatre cent trente ans, et il engendra des fils et des filles.
og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 Aar og avlede Sønner og Døtre.
18 Phaleg aussi vécut trente ans, et il engendra Reü.
Da Peleg havde levet 30 Aar, avlede han Re'u;
19 Et Phaleg vécut, après qu’il eut engendré Reü, deux cent neuf ans, et il engendra des fils et des filles.
og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 Aar og avlede Sønner og Døtre.
20 Reü vécut trente-deux ans, et il engendra Sarug.
Da Re'u havde levet 32 Aar, avlede han Serug;
21 Et Reü vécut, après qu’il eut engendré Sarug, deux cent sept ans, et il engendra des fils et des filles.
og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 Aar og avlede Sønner og Døtre.
22 Or Sarug vécut trente ans, et il engendra Nachor.
Da Serug havde levet 30 Aar, avlede han Nakor;
23 Et Sarug vécut, après qu’il eut engendré Nachor, deux cents ans, et il engendra des fils et des filles.
og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 Aar og avlede Sønner og Døtre.
24 Nachor vécut vingt-neuf ans, et il engendra Tharé.
Da Nakor havde levet 29 Aar, avlede han Tara;
25 Et Nachor vécut, après qu’il eut engendré Tharé, cent dix-neuf ans, et il engendra des fils et des filles.
og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 Aar og avlede Sønner og Døtre.
26 Tharé vécut soixante-dix ans, et il engendra Abram, Nachor et Aran.
Da Tara havde levet 70 Aar, avlede han Abram, Nakor og Haran.
27 Mais voici les générations de Tharé. Tharé engendra Abram, Nachor et Aran. Or Aran engendra Lot.
Dette er Taras Slægtebog. Tara avlede Abram, Nakor og Haran. Haran avlede Lot.
28 Aran mourut avant Tharé son père, dans le pays de sa naissance, à Ur des Chaldéens.
Haran døde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.
29 Abram et Nachor prirent des femmes: le nom de la femme d’Abram était Saraï, et le nom de la femme de Nachor, Melcha, fille d’Aran, père de Melcha, et père de Jescha.
Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
30 Or Saraï était stérile, et n’avait pas d’enfants.
Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
31 C’est pourquoi Tharé prit Abram son fils, et Lot fils d’Aran, et le fils de son fils, et Saraï, sa belle-fille, femme d’Abram son fils, et il les fit sortir d’Ur des Chaldéens pour aller dans la terre de Chanaan: or ils vinrent jusqu’à Haran, et y habitèrent.
Tara tog sin Søn Abram, sin Sønnesøn Lot, Harans Søn, og sin Sønnekone Saraj, hans Søn Abrams Hustru, og førte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til Karan, slog de sig ned der.
32 Et les jours de Tharé furent de deux cent cinq ans, et il mourut à Haran.
Taras Levetid var 205 Aar; og Tara døde i Karan.
