Galates 4
1 Je dis de plus: Tant que l’héritier est enfant, il ne diffère point d’un serviteur, quoiqu’il soit maître de tout.
Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
2 Mais il est sous des tuteurs et des curateurs jusqu’au temps marqué par son père.
men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
3 Ainsi, nous aussi, quand nous étions enfants, nous étions asservis aux premiers éléments du monde.
Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
4 Mais lorsqu’est venue la plénitude du temps, Dieu a envoyé son Fils, formé d’une femme, soumis à la loi,
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
5 Pour racheter ceux qui étaient sous la loi, pour que nous reçussions l’adoption des enfants.
for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
6 Et parce que vous êtes enfants, Dieu a envoyé dans vos cœurs l’Esprit de son Fils criant: Abba, Père!
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
7 Ainsi nul n’est plus serviteur, mais fils. Que s’il est fils, il est aussi héritier par Dieu.
Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
8 Autrefois, à la vérité, ignorant Dieu, vous étiez asservis à ceux qui par leur nature ne sont pas dieux.
Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
9 Mais maintenant que vous connaissez Dieu, ou plutôt que vous êtes connus de Dieu, comment retournez-vous à ces faibles et pauvres éléments, auxquels vous voulez de nouveau vous asservir?
Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
10 Vous observez certains jours, certains mois, certains temps, et certaines années.
I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
11 Je crains pour vous d’avoir en vain travaillé parmi vous.
Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
12 Soyez comme moi, parce que moi j’ai été comme vous, je vous en conjure, mes frères: vous ne m’avez offensé en rien.
Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
13 Au contraire, vous savez que je vous ai autrefois annoncé l’Evangile dans la faiblesse de la chair; or, cette épreuve à laquelle vous avez été mis à cause de ma chair,
Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
14 Vous ne l’avez ni méprisée ni repoussée, mais vous m’avez reçu comme un ange de Dieu, comme le Christ Jésus.
og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
15 Où donc est votre bonheur? Car je vous rends ce témoignage que, s’il eût été possible, vous vous seriez arraché les yeux et vous me les auriez donnés.
Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
16 Je suis donc devenu votre ennemi en vous disant la vérité?
Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
17 Ils vous montrent un attachement qui n’est pas bon, car ils veulent vous éloigner de nous, afin que vous vous attachiez à eux.
De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
18 Au reste, attachez-vous au bien pour le bien, en tout temps, et non pas seulement lorsque je suis présent parmi vous.
Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
19 Mes petits enfants, pour qui je sens de nouveau les douleurs de l’enfantement, jusqu’à ce que le Christ soit formé en vous,
Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
20 Je voudrais être maintenant près de vous, et changer mon s langage, car je suis embarrassé I à votre égard.
- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
21 Dites-moi, vous qui voulez? être sous la loi, n’avez-vous pas lu la loi?
Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
22 Car il est écrit: Abraham eut deux fils, l’un de la servante, et l’autre de la femme libre.
Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
23 Mais celui de la servante naquit selon la chair, et celui de la femme libre, en vertu de la promesse.
Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
24 Ce qui a été dit par allégorie. Car ce sont les deux alliances: l’une sur le mont Sina, engendrant pour la servitude, est Agar;
Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
25 Car Sina est une montagne d’Arabie, qui a du rapport avec la Jérusalem d’à présent, laquelle est esclave avec ses enfants:
Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
26 Tandis que la Jérusalem d’en haut est libre; c’est elle qui est notre mère.
Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
27 Car il est écrit: Réjouis-toi, stérile, qui n’enfantes point; pousse des cris de jubilation et d’allégresse, toi qui ne deviens pas mère; parce que les fils de la délaissée seront plus nombreux que les fils de celle qui a un mari.
Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
28 Nous donc, mes frères, nous sommes, comme Isaac, les enfants de la promesse.
Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
29 Mais comme alors celui qui était né selon la chair persécutait celui qui l’était selon l’esprit, de même encore aujourd’hui.
Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
30 Mais que dit l’Ecriture? Chasse la servante et son fils; car le fils de la servante ne sera pas héritier avec le fils de la femme libre.
Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
31 Ainsi, mes frères, nous ne sommes pas les fils de la servante, mais de la femme libre; et c’est par cette liberté que le Christ nous a rendus libres.
Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
