Deutéronome 31

1 Moïse alla donc, et il adressa toutes ces paroles à tout Israël,

Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,

2 Et il leur dit: J’ai cent vingt ans aujourd’hui, je ne peux plus sortir et entrer, surtout après que le Seigneur m’a dit: Tu ne passeras point ce Jourdain.

sagde han til dem: »Jeg er nu 120 Aar gammel og kan ikke mere færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der!

3 Le Seigneur donc ton Dieu passera devant toi; lui-même détruira toutes ces nations en ta présence, et tu les posséderas: et ce Josué passera devant toi, comme a dit le Seigneur.

Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, saa du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt.

4 Et le Seigneur leur fera comme il a fait à Séhon et à Og, rois des Amorrhéens et à leur terre, et il les détruira.

Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sihon og Og og med deres Land, som han ødelagde;

5 Lors donc qu’il vous les aura aussi livrés, vous leur ferez pareillement, ainsi que je vous ai ordonné:

og HERREN skal give dem i eders Magt, og I skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.

6 Agissez courageusement et fortifiez-vous; ne craignez point, et ne tremblez pas à leur aspect, parce que le Seigneur lui-même est ton guide, et il ne te laissera point, et il ne t’abandonnera point.

Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!«

7 Et Moïse appela Josué, et lui dit devant tout Israël: Fortifie-toi et sois courageux; car c’est toi qui introduiras ce peuple dans la terre que le Seigneur a juré à ses pères de lui donner, et c’est toi qui la partageras au sort.

Derpaa lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette Folk ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje.

8 Et le Seigneur qui est votre guide, sera lui-même avec toi; il ne te laissera point, et il ne t’abandonnera point: ne crains pas et ne tremble pas.

HERREN selv vil gaa foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!«

9 C’est pourquoi Moïse écrivit cette loi, et la remit aux prêtres, enfants de Lévi, qui portaient l’arche de l’alliance du Seigneur, et à tous les anciens d’Israël.

Derpaa nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar HERRENS Pagts Ark, og til alle Israels Ældste.

10 Et il leur ordonna, disant: Après sept ans, à l’année de la rémission, à la solennité des tabernacles,

Og Moses bød dem: »Hvergang der er gaaet syv Aar, i Friaaret, paa Løvhyttefesten,

11 Tous ceux d’Israël venant ensemble pour paraître en la présence du Seigneur ton Dieu, au lieu qu’aura choisi le Seigneur, tu liras les paroles de cette loi devant tout Israël, qui écoutera,

naar hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Aasyn paa det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel.

12 Et tout le peuple étant assemblé, tant les hommes que les femmes, les petits enfants et les étrangers; qui sont au dedans de tes portes, afin que les écoutant, ils les apprennent, et qu’ils craignent le Seigneur votre Dieu, et qu’ils gardent et accomplissent toutes les paroles de cette loi.

Kald da Folket sammen, Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord;

13 Et que leurs enfants aussi qui maintenant les ignorent, puissent les entendre, et qu’ils craignent le Seigneur leur Dieu, durant tous les jours qu’ils demeureront dans la terre, vers laquelle vous-mêmes vous allez pour vous en emparer, le Jourdain une fois passé.

og deres Børn, som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan!«

14 Alors le Seigneur dit à Moïse: Voilà qu’approchent les jours de ta mort; appelle Josué, et tenez-vous dans le tabernacle de témoignage, afin que je lui donne mes ordres. Moïse et Josué allèrent donc, et ils se tinrent dans le tabernacle de témoignage;

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Nu nærmer Tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua hid og stil eder i Aabenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!« Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i Aabenbaringsteltet.

15 Et le Seigneur y apparut dans une colonne de nuée qui s’arrêta à l’entrée du tabernacle.

Da aabenbarede HERREN sig i Teltet i en Skystøtte, og Skystøtten stillede sig ved Teltets Indgang.

16 Le Seigneur dit alors à Moïse: Voilà que toi, tu dormiras avec tes pères, et ce peuple, se levant, forniquera avec des dieux étrangers dans la terre dans laquelle il va entrer pour y habiter: là, il m’abandonnera, et il rendra vaine mon alliance, l’alliance que j’ai faite avec lui.

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Naar du har lagt dig til Hvile hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.

17 Et ma fureur s’irritera contre lui en ce jour-là; et je l’abandonnerai et je lui cacherai ma face, et il sera dévoré: Tous les maux et toutes les afflictions l’envahiront, de sorte qu’il dira en ce jour-là: vraiment, c’est parce que Dieu n’est pas avec moi, que ces maux m’ont envahi.

Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit Aasyn for dem; det skal ædes op, og mange Ulykker og Trængsler skal ramme det. Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig?

18 Mais moi je cacherai, je cèlerai ma face en ce jour-là, à cause de tous les maux qu’il aura faits, parce qu’il aura suivi des dieux étrangers.

Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Aasyn for det for alt det ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.

19 Maintenant donc écrivez pour vous ce cantique et apprenez-le aux enfants d’Israël, afin qu’ils le retiennent de mémoire, qu’ils le chantent de leur bouche, et que ce chant me soit un témoignage parmi les enfants d’Israël.

Saa skriv nu denne Sang op, lær Israeliterne den og læg den i deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod Israeliterne.

20 Car je l’introduirai dans la terre au sujet de laquelle j’ai juré à ses pères, et où coulent du lait et du miel. Et lorsqu’ils auront mangé, et qu’ils seront rassasiés et engraissés, ils se tourneront vers des dieux étrangers et les serviront; ils parleront contre moi et rendront vaine mon alliance.

Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men naar det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.

21 Après qu’une foule de maux et d’afflictions l’auront envahi, ce cantique lui répondra comme un témoignage qu’aucun oubli n’effacera de la bouche de sa postérité. Car je sais ses pensées, ce qu’il doit faire aujourd’hui, avant que je l’introduise dans la terre que je lui ai promise.

Naar da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig maa den dø paa dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser paa allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre.«

22 Moïse écrivit donc le cantique, et il l’apprit aux enfants d’Israël.

Da skrev Moses paa den Dag denne Sang op og lærte Israeliterne den.

23 Or le Seigneur ordonna à Josué, fils de Nun, et il lui dit: Prends courage et sois fort; car c’est toi qui introduiras les enfants d’Israël dans la terre que j’ai promise, et moi, je serai avec toi.

Derpaa bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: »Vær frimodig og stærk; thi du skal føre Israeliterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!«

24 Après donc que Moïse eut écrit les paroles de cette loi dans un livre, et qu’il eut achevé,

Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog,

25 Il ordonna aux Lévites qui portaient l’arche de l’alliance du Seigneur, disant:

bød han Leviterne, der bar HERRENS Pagts Ark:

26 Prenez ce livre, et placez-le à côté de l’arche de l’alliance du Seigneur votre Dieu, afin qu’il y soit un témoignage contre toi.

»Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;

27 Car moi, je connais ton obstination et ton cou très roide. Moi vivant encore, et marchant avec vous, vous avez toujours agi opiniâtrement contre le Seigneur; combien plus lorsque je serai mort?

thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikke, naar jeg er død!

28 Assemblez auprès de moi tous les anciens selon vos tribus et vos docteurs, et je leur ferai entendre ces paroles, et j’invoquerai contre eux le ciel et la terre.

Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:

29 Car je sais qu’après ma mort vous agirez avec iniquité, et que vous vous détournerez bien vite de la voie que je vous ai prescrite: et que les maux viendront au-devant de vous dans les derniers temps, quand vous aurez fait le mal en la présence du Seigneur, de manière à l’irriter par les œuvres de vos mains.

Thi jeg ved, at naar jeg er død, vil I handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi I gør, hvad der er ondt i HERRENS Øjne, og krænker ham med eders Hænders Gerning.«

30 Moïse prononça donc les paroles de ce cantique, l’assemblée entière d’Israël écoutant, et il le récita jusqu’à la fin.

Derpaa fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hele Israels Forsamling: