< Deutéronome 10 >

1 En ce temps-là le Seigneur me dit: Taille-toi deux tables de pierre, comme les premières étaient, et monte vers moi sur la montagne, et tu feras une arche de bois,
Paa den samme Tid sagde Herren til mig: Udhug dig to Stentavler som de første, og stig op til mig paa Bjerget, og du skal gøre dig en Ark af Træ:
2 Et j’écrirai sur ces tables les paroles qui étaient sur celles que tu as déjà brisées, et tu les placeras dans l’arche.
Saa vil jeg skrive de Ord paa Tavlerne, som vare paa de første Tavler, hvilke du sønderbrød, og du skal lægge dem i Arken.
3 Je fis donc une arche de bois de sétim. Et lorsque j’eus taillé deux tables de pierre comme les premières, je montai sur la montagne, les ayant en mes mains.
Saa gjorde jeg en Ark af Sithimtræ og udhuggede to Stentavler som de første, og jeg gik op paa Bjerget og havde de to Tavler i min Haand.
4 Et le Seigneur écrivit sur ces tables, selon ce qu’il avait d’abord écrit, les dix paroles qu’il vous adressa sur la montagne, du milieu du feu, quand le peuple était assemblé, et il me les donna.
Da skrev han paa Tavlerne ligesom den første Skrift, de ti Ord, som Herren talede til eder paa Bjerget midt ud af Ilden paa Forsamlingens Dag; og Herren gav mig dem.
5 Et revenu de la montagne, je descendis, et je plaçai les tables dans l’arche que j’avais faite; et elles y sont demeurées jusqu’ici, comme le Seigneur m’a commandé.
Saa vendte jeg mig og gik ned ad Bjerget, og jeg lagde Tavlerne i den Ark, som jeg havde gjort; og de bleve der, som Herren havde befalet mig.
6 Or les enfants d’Israël transportèrent leur camp de Béroth des enfants de Jacan à Moséra, où mourut et fut enseveli Aaron, à la place duquel Eléazar, son fils, exerça les fonctions du sacerdoce.
Og Israels Børn rejste fra Beeroth-Bne-Jaakan til Mosera; der døde Aron og blev begravet der, og hans Søn Eleasar gjorde Præstetjeneste i hans Sted.
7 De là ils vinrent à Gadgad, et partis de ce lieu, ils campèrent à Jétébatha, terre d’eaux et de torrents.
Derfra rejste de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbatha, et Land med Vandbække.
8 En ce temps-là, le Seigneur sépara la tribu de Lévi, afin qu’elle portât l’arche d’alliance du Seigneur, qu’elle se tînt devant lui pour son ministère, et qu’elle bénît en son nom, comme elle a fait jusqu’au présent jour.
Paa den Tid fraskilte Herren Levi Stamme til at bære Herrens Pagts Ark, til at staa for Herrens Ansigt for at tjene ham og at velsigne i hans Navn indtil denne Dag.
9 À cause de cela Lévi n’a pas eu de part, ni de possession avec ses frères, parce que le Seigneur lui-même est sa possession, comme lui a promis le Seigneur ton Dieu.
Derfor skulde Levi ingen Del eller Arv have med sine Brødre; Herren, han er hans Arv, saaledes som Herren din Gud har talet til ham.
10 Pour moi, je me tins sur la montagne comme auparavant, quarante jours et quarante nuits; et le Seigneur m’exauça encore cette fois, et il ne voulut pas te perdre.
Og jeg stod paa Bjerget som første Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og Herren hørte mig ogsaa den Gang, Herren vilde ikke ødelægge dig.
11 Il me dit ensuite: Va, et précède le peuple, afin qu’il entre, et qu’il possède la terre que j’ai juré à ses pères de leur donner.
Og Herren sagde til mig: Staa op, gak hen at drage foran Folket, at de maa komme ind at eje Landet, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.
12 Et maintenant, Israël, qu’est-ce que le Seigneur ton Dieu demande de toi, si ce n’est que tu craignes le Seigneur ton Dieu, que tu marches dans ses voies, que tu l’aimes, que tu serves le Seigneur ton Dieu en tout ton cœur et en toute ton âme;
Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;
13 Et que tu gardes les commandements du Seigneur et ses cérémonies, que moi, je te prescris aujourd’hui, afin que bien t’arrive?
at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel!
14 Voici, au Seigneur ton Dieu est le ciel, et le ciel du ciel, et la terre et tout ce qui est sur elle.
Se, Himlene og Himlenes Himle høre Herren din Gud til, Jorden og alt det, som er derpaa;
15 Et cependant le Seigneur s’est uni étroitement à tes pères, il les a aimés, et il a choisi leur postérité après eux, c’est-à-dire, vous, d’entre toutes les nations, comme il est entièrement prouvé aujourd’hui.
ikkun til dine Fædre har Herren haft Lyst, saa at han elskede dem; og han har udvalgt deres Sæd efter dem, eder ud af alle Folk, som det ses paa denne Dag.
16 Opérez donc la circoncision de votre cœur, et ne rendez plus votre cou inflexible,
Derfor skulle I omskære eders Hjerters Forhud, og I skulle ikke ydermere forhærde eders Nakke.
17 Parce que le Seigneur votre Dieu est lui-même le Dieu des dieux et le Seigneur des seigneurs, le Dieu grand, puissant et terrible, qui n’a point égard à la personne, ni aux présents.
Thi Herren eders Gud er en Gud over Guderne og en Herre over Herrerne, den store, den mægtige og den forfærdelige Gud, som ikke anser Personer og ikke tager Gave,
18 Il fait justice à l’orphelin et à la veuve, il aime l’étranger, et il lui donne la nourriture et le vêtement.
men som skaffer faderløse og Enker Ret, og som elsker den fremmede, saa han giver ham Brød og Klæder.
19 Vous donc aussi, aimez les étrangers, parce que vous-mêmes aussi, vous avez été étrangers dans la terre d’Egypte.
Derfor skulle I elske den fremmede; thi I have været fremmede i Ægyptens Land.
20 Tu craindras le Seigneur ton Dieu, et tu le serviras lui seul; tu t’attacheras à lui, et tu jureras par son nom.
Herren din Gud skal du frygte, ham skal du tjene; og ved ham skal du hænge hart, og ved hans Navn skal du sværge.
21 C’est lui-même qui est ta gloire et ton Dieu; lui qui a fait pour toi ces merveilles grandes et terribles qu’ont vues tes yeux.
Han er din Lovsang, og han er din Gud, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, hvilke dine Øjne have set.
22 C’est au nombre de soixante dix âmes que tes pères sont descendus en Egypte, et voilà que maintenant le Seigneur ton Dieu t’a multiplié comme les astres du ciel.
Dine Fædre droge ned til Ægypten ved halvfjerdsindstyve Personer; men nu har Herren din Gud sat dig som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed.

< Deutéronome 10 >