< Actes 4 >

1 Or, pendant qu’ils parlaient au peuple, survinrent les prêtres, et le magistrat du temple, et les sadducéens,
Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
2 Courroucés de ce qu’ils enseignaient le peuple, et annonçaient en Jésus la résurrection des morts;
da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
3 Et ils mirent la main sur eux, et les jetèrent en prison jusqu’au lendemain, car il était déjà soir.
Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
4 Cependant beaucoup de ceux qui avaient entendu la parole crurent, et le nombre des hommes fut de cinq mille.
Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.
5 Or il arriva le lendemain que leurs chefs, les anciens et les scribes, s’assemblèrent à Jérusalem,
Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
6 Et aussi Anne, prince des prêtres, Caïphe, Jean, Alexandre, et tous ceux qui étaient de la race sacerdotale.
ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
7 Et les faisant placer au milieu, ils demandaient: Par quelle puissance et en quel nom avez-vous fait cela, vous?
Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?"
8 Alors, rempli de l’Esprit-Saint, Pierre leur dit: Princes du peuple, et vous, anciens, écoutez:
Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: "I Folkets Rådsherrer og Ældste!
9 Puisque aujourd’hui nous sommes jugés à cause d’un bienfait en faveur d’un homme infirme, et à cause de celui en qui il a été guéri,
Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;
10 Qu’il soit connu de vous tous et de tout le peuple d’Israël que c’est au nom de Notre Seigneur Jésus-Christ de Nazareth, que vous avez crucifié et que Dieu a ressuscité des morts; c’est par lui que cet homme est ici devant vous, debout et sain.
da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne,
11 Ce Jésus est la pierre qui a été rejetée par vous qui bâtissiez, et qui est devenue un sommet d’angle;
Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
12 Et il n’y a de salut en aucun autre; car nul autre nom n’a été donné sous le ciel aux hommes, par lequel nous devions être sauvés.
Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste."
13 Voyant donc la constance de Pierre et de Jean, et ayant appris que c’étaient des hommes sans lettres, et du commun, ils s’étonnaient; ils savaient d’ailleurs qu’ils avaient été avec Jésus.
Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
14 Voyant aussi debout près d’eux l’homme qui avait été guéri, ils ne pouvaient rien dire contre.
Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde de intet at sige derimod.
15 Mais ils leur ordonnèrent de sortir du Conseil, et ils conféraient entre eux,
Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig med hverandre og sagde:
16 Disant: Que ferons-nous à ces hommes? Car un miracle fait par eux est connu de tous les habitants de Jérusalem; cela est manifeste, et nous ne pouvons le nier.
"Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
17 Mais, afin qu’il ne se divulgue pas davantage parmi le peuple, défendons-leur avec menaces de parler désormais en ce nom à aucun homme.
Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn."
18 Et les ayant appelés, ils leur enjoignirent de ne parler ni d’enseigner en aucune sorte au nom de Jésus.
Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
19 Mais Pierre et Jean, répondant, leur dirent: S’il est juste devant Dieu de vous obéir plutôt qu’à Dieu, jugez-en?
Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
20 Car nous ne pouvons pas ne point parler de ce que nous avons vu et entendu.
Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt."
21 Mais eux les renvoyèrent avec menaces, ne trouvant pas comment les punir à cause du peuple, parce que tous vantaient beaucoup ce qui était arrivé dans cet événement.
Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
22 Car il avait plus de quarante ans, l’homme sur qui avait été fait ce miracle de la guérison.
Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve År gammel.
23 Ainsi renvoyés, ils vinrent vers les leurs, et leur racontèrent tout ce que les princes des prêtres et les anciens leur avaient dit.
Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
24 Ce qu’ayant entendu, ceux-ci élevèrent unanimement la voix vers Dieu, et dirent: Seigneur, c’est vous qui avez fait le ciel et la terre, et la mer, et tout ce qui est en eux;
Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
25 Qui par l’Esprit-Saint et par la bouche de nôtre père David, votre serviteur, avez dit: Pourquoi les nations ont-elles frémi, et les peuples médité des choses vaines?
du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?
26 Pourquoi les rois de la terre se sont-ils levés, et les princes se sont-ils ligués contre le Seigneur et contre son Christ?
Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede."
27 Car Hérode et Ponce-Pilate se sont vraiment ligués dans cette cité avec les gentils et les peuples d’Israël, contre votre saint Fils Jésus que vous avez consacré par votre onction,
Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
28 Pour faire ce que votre bras et votre conseil avaient décrété qui serait fait.
for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.
29 Et maintenant. Seigneur, regardez leurs menaces, et donnez à vos serviteurs d’annoncer votre parole en toute confiance,
Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
30 En étendant votre main pour que des guérisons, des miracles et des prodiges soient faits par le nom de votre saint Fils Jésus.
idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."
31 Et quand ils eurent prié, le lieu où ils étaient assemblés trembla, et ils furent tous remplis de l’Esprit-Saint, et ils annonçaient la parole de Dieu avec confiance.
Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
32 Or la multitude des croyants n’avait qu’un cœur et qu’une âme; et nul ne regardait comme étant à lui rien de ce qu’il possédait; mais toutes choses leur étaient communes.
Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
33 Et les apôtres rendaient témoignage avec une grande force de la résurrection du Seigneur Jésus-Christ, et une grande grâce était en eux tous.
Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.
34 Aussi il n’y avait aucun pauvre parmi eux; car tout ce qu’il y avait de possesseurs de champs ou de maisons, les vendaient, et apportaient le prix de ce qu’ils avaient vendu,
Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
35 Et le déposaient aux pieds des apôtres; on le distribuait ensuite à chacun selon qu’il en avait besoin.
og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
36 Joseph donc, surnommé par les apôtres Barnabé (qu’on interprète par fils de consolation), lévite et Cypriote de naissance,
Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern
37 Comme il avait un champ, le vendit, et en apporta le prix, et le déposa aux pieds des apôtres.
som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.

< Actes 4 >