Actes 15
1 Et quelques-uns, qui étaient descendus de Judée, enseignaient aux frères: Si vous n’êtes circoncis suivant le rit de Moïse, vous ne pouvez être sauvés.
Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: „Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.‟
2 Paul et Barnabé s’étant donc fortement élevés contre eux, il fut résolu que Paul et Barnabé, et quelques-uns d’entre les autres, iraient à Jérusalem vers les apôtres et les prêtres pour cette question.
Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmaal.
3 Ceux-ci donc, accompagnés par l’Eglise, traversèrent la Phénicie et la Samarie, racontant la conversion des gentils; et ils causaient ainsi à tous les frères une grande joie.
Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
4 Arrivés à Jérusalem, ils furent reçus par l’Eglise, par les apôtres et les anciens, auxquels ils racontèrent combien Dieu avait fait de grandes choses avec eux.
Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
5 Mais que quelques-uns de la secte des pharisiens, qui avaient embrassé la foi, s’étaient levés, disant qu’il fallait qu’ils fussent circoncis, et qu’on leur ordonnât de garder la loi de Moïse.
Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: „Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.‟
6 Les apôtres et les prêtres s’assemblèrent donc pour examiner cette question.
Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
7 Mais après une grande discussion, Pierre, se levant, leur dit: Hommes, mes frères, vous savez qu’en des jours déjà anciens. Dieu m’a choisi parmi vous afin que les gentils entendissent par ma bouche la parole de l’Evangile, et qu’ils crussent.
Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: „I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
8 Et Dieu, qui connaît les cœurs, leur a rendu témoignage, leur donnant l’Esprit-Saint, comme à nous;
Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os.
9 Et il n’a fait entre nous et eux aucune différence, purifiant leurs cœurs par la foi.
Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
10 Maintenant donc, pourquoi tentez-vous Dieu, imposant aux disciples un joug que ni nos pères ni nous n’avons pu porter?
Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære?
11 Mais c’est par la grâce de Jésus-Christ que nous croyons être sauvés, comme eux aussi.
Men vi tro, at vi blive frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.‟
12 Alors toute l’assemblée se tut; et ils écoutaient Barnabé et Paul racontant combien de miracles et de prodiges Dieu avait faits par eux parmi les gentils.
Men hele Mængden tav, og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
13 Et après qu’ils se furent tus, Jacques répondit, disant: Hommes, mes frères, écoutez-moi:
Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: „I Mænd, Brødre, hører mig!
14 Simon a raconté comment Dieu, dès le principe, a visité les gentils, afin de choisir parmi eux un peuple pour son nom.
Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
15 Et les paroles des prophètes s’accordent avec lui, ainsi qu’il est écrit:
Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
16 Après cela je reviendrai, et je rebâtirai le tabernacle de David, qui est tombé; je réparerai ses ruines et je le relèverai;
„Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
17 Afin que le reste des hommes cherchent le Seigneur, et aussi toutes les nations sur lesquelles mon nom a été invoqué, dit le Seigneur, qui fait ces choses.
for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.‟
Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger. (aiōn g165)
19 C’est pourquoi moi, je juge qu’on ne doit pas inquiéter ceux d’entre les gentils qui se convertissent à Dieu,
Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
20 Mais leur écrire qu’ils s’abstiennent des souillures des idoles, de la fornication, des animaux étouffés, et du sang.
men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
21 Quant à Moïse, depuis les temps anciens, il a, en chaque ville, des hommes qui le prêchent dans les synagogues, où on le lit tous les jours de sabbat.
Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.‟
22 Alors il plut aux apôtres et aux anciens, avec toute l’Eglise, de choisir quelques-uns d’entre eux, et de les envoyer, avec Paul et Barnabé, à Antioche: Jude, qui est surnommé Barsabas, et Silas, qui étaient des principaux entre les frères,
Da besluttede Apostlene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
23 Ecrivant par eux: Les APOTRES et les prêtres, frères, aux frères d’entre les gentils, qui sont à Antioche, et en Syrie et en Cilicie, salut.
Og de skreve saaledes med dem: „Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
24 Comme nous avons appris que quelques-uns sortant d’au milieu de nous vous ont troublés par leurs discours, en bouleversant vos âmes, quoique nous ne leur eussions donné aucun ordre,
Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
25 Il a plu à nous tous de choisir des personnes et de les envoyer vers vous avec nos très chers Barnabé et Paul,
saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
26 Hommes qui ont exposé leur vie pour le nom de notre Seigneur Jésus-Christ.
Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
27 Nous avons donc envoyé Jude et Silas, qui vous rapporteront les mêmes choses de vive voix.
Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme.
28 Car il a semblé bon à l’Esprit-Saint et à nous, de ne vous imposer aucun autre fardeau que ces choses-ci, qui sont nécessaires:
Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting:
29 Que vous vous absteniez de ce qui a été sacrifié aux idoles, du sang, des animaux étouffés, et de la fornication; en vous en abstenant, vous agirez bien. Adieu.
At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!‟
30 Ces envoyés donc se rendirent à Antioche, et, les fidèles rassemblés, ils remirent la lettre.
Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
31 Quand ils l’eurent lue, ils éprouvèrent beaucoup de joie et de consolation.
Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
32 Et comme Jude et Silas étaient eux-mêmes prophètes, ils consolèrent les frères et les fortifièrent par de nombreux discours.
Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
33 Et, après avoir passé là quelque temps, ils furent renvoyés en paix par les frères à ceux qui les avaient envoyés.
Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
34 Cependant il parut bon à Silas de rester là, et Jude seul retourna à Jérusalem.
[Men Silas besluttede at blive der.]
35 Or Paul et Barnabé demeurèrent aussi à Antioche, enseignant et annonçant avec plusieurs autres la parole de Dieu.
Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
36 Mais quelques jours après Paul dit à Barnabé: Retournons visiter nos frères dans toutes les villes où nous avons prêché la parole du Seigneur, pour voir comment ils sont.
Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: „Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.‟
37 Or Barnabé voulait prendre avec lui Jean, qui est surnommé Marc.
Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med.
38 Mais Paul lui représentait que celui qui les avait quittés en Pamphylie et n’était point allé avec eux pour cette œuvre, ne devait pas être repris.
Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
39 De là il y eut division entre eux, de sorte qu’ils se séparèrent l’un de l’autre. Barnabé ayant donc pris Marc, s’embarqua pour Chypre.
Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
40 Et Paul ayant choisi Silas, partit, commis à la grâce de Dieu par les frères.
Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade.
41 Or il parcourait la Syrie et la Cilicie, confirmant les Eglises, et leur ordonnant de garder les préceptes des apôtres et des prêtres.
Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
