Actes 14
1 Or il arriva à Icone, qu’ils entrèrent ensemble dans la synagogue, et parlèrent de telle sorte, qu’une grande multitude de Juifs et de Grecs embrassa la foi.
Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte saaledes, at en stor Mængde, baade af Jøder og Grækere, troede.
2 Mais ceux des Juifs qui demeurèrent incrédules, excitèrent et irritèrent l’esprit des gentils contre les frères.
Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.
3 Ils demeurèrent donc là longtemps, agissant avec assurance dans le Seigneur, qui rendait témoignage à la parole de sa grâce, opérant des miracles et des prodiges par leurs mains.
De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.
4 Ainsi toute la ville se divisa; les uns étaient pour les Juifs, et les autres pour les apôtres.
Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.
5 Et comme les gentils et les Juifs, avec leurs chefs, allaient se jeter sur eux pour les outrager et les lapider,
Men da der blev et Opløb, baade af Hedningerne og Jøderne med samt deres Raadsherrer, for at mishandle og stene dem,
6 Les apôtres l’ayant su, s’enfuirent à Lystre et à Derbe, villes de Lycaonie, et dans tout le pays d’alentour, et ils y évangélisaient.
og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,
7 Or il y avait assis à Lystre, un certain homme perclus de ses pieds. Il était boiteux dès le sein de sa mère, et n’avait jamais marché.
og der forkyndte de Evangeliet.
8 Il entendit Paul parler; et Paul, le regardant et voyant qu’il avait la foi qu’il serait guéri,
Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gaaet.
9 Dit d’une voix forte: Lève-toi droit sur tes pieds. Et il s’élança, et il marchait.
Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet paa ham og saa, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:
10 Or la foule, ayant vu ce qu’avait fait Paul, éleva la voix, disant en lycaonien: Des dieux devenus semblables à des hommes sont descendus vers nous.
„Staa ret op paa dine Fødder!” Og han sprang op og gik omkring.
11 Et ils appelaient Barnabé Jupiter; et Paul, Mercure, parce que c’était lui qui portait la parole.
Men da Skarerne saa, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lykaonisk: „Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.”
12 Bien plus, le prêtre de Jupiter, qui était près de la ville, étant venu devant la porte avec des taureaux et des couronnes, voulait, avec le peuple, leur sacrifier.
Og de kaldte Barnabas Zeus, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.
13 Ce qu’ayant entendu, les apôtres Barnabé et Paul déchirèrent leurs tuniques, et s’élancèrent dans la foule, criant,
Men Præsten ved Zeustemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.
14 Et disant: Hommes, pourquoi faites-vous cela? Nous aussi, nous sommes des mortels, des hommes semblables à vous, qui vous exhortons à quitter ces choses vaines pour le Dieu vivant, qui a fait le ciel, la terre, la mer, et tout ce qu’ils contiennent;
Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,
15 Qui, dans les générations passées, a laissé toutes les nations marcher dans leurs voies.
raabte og sagde: „I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Kaar undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;
16 Mais néanmoins il ne s’est pas laissé lui-même sans témoignage, répandant du ciel ses biens, en dispensant les pluies et les saisons fécondes, en nous donnant la nourriture en abondance, et en remplissant nos cœurs de joie.
han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,
17 Même en disant ces choses, ils empêchèrent à peine la foule de leur sacrifier.
ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.”
18 Cependant survinrent quelques Juifs d’Antioche et d’Icone, et, le peuple gagné, ils lapidèrent Paul, et le traînèrent hors de la ville, croyant qu’il était mort.
Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.
19 Mais les disciples l’entourant, il se leva, et rentra dans la ville, et le jour suivant, il partit pour Derbe avec Barnabé.
Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.
20 Et lorsqu’ils eurent évangélisé cette ville, et instruit un grand nombre de personnes, ils revinrent à Lystre, à Icone et à Antioche,
Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.
21 Affermissant les âmes des disciples, les exhortant à persévérer dans la foi, et disant que c’est par beaucoup de tribulations qu’il nous faut entrer dans le royaume de Dieu.
Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia
22 Et après avoir ordonné des prêtres en chaque église, et avoir prié et jeûné, ils les recommandèrent au Seigneur, en qui ils avaient cru.
og styrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive i Troen og om, at vi maa igennem mange Trængsler indgaa i Guds Rige.
23 Traversant ensuite la Pisidie, ils vinrent dans la Pamphylie;
Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.
24 Puis ayant annoncé la parole du Seigneur à Perge, ils descendirent à Attalie,
Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.
25 Et de là, firent voile pour Antioche, d’où on les avait commis à la grâce de Dieu pour l’œuvre qu’ils avaient accomplie.
Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.
26 Or, lorsqu’ils furent arrivés, et qu’ils eurent assemblé l’Eglise, ils racontèrent combien Dieu avait fait de grandes choses avec eux, et qu’il avait ouvert aux gentils la porte de la foi.
Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Naade til den Gerning, som de havde fuldbragt.
27 Et ils demeurèrent là un certain temps avec les disciples.
Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Troens Dør for Hedningerne.
Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.
