Actes 12
1 En ce temps-là, le roi Hérode porta les mains sur quelques-uns de l’Eglise pour les tourmenter.
Paa den Tid lagde Kong Herodes Haand paa nogle af Menigheden for at mishandle dem,
2 Il fit mourir par le glaive Jacques, frère de Jean.
og Jakob, Johannes's Broder, lod han henrette med Sværd.
3 Et voyant que cela plaisait aux Juifs, il fit aussi prendre Pierre. Or c’étaient les jours des azymes.
Og da han saa, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod ogsaa Peter gribe. Det var de usyrede Brøds Dage.
4 Lorsqu’il l’eut pris, il le mit en prison, le confiant à la garde de quatre bandes de quatre soldats chacune, voulant, après la pâque, le produire devant le peuple.
Og da han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel og overgav ham til at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert paa fire Stridsmænd, da han efter Paasken vilde føre ham frem for Folket.
5 Ainsi Pierre était gardé dans la prison. Mais l’Eglise faisait à Dieu, sans interruption, des prières pour lui.
Saa blev da Peter bevogtet i Fængselet; men der blev af Menigheden holdt inderlig Bøn til Gud for ham.
6 Or la nuit même d’avant le jour où Hérode devait le produire, Pierre dormait entre deux soldats, lié de deux chaînes, et des gardes devant la porte gardaient la prison.
Men da Herodes vilde til at føre ham frem, sov Peter den Nat imellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker, og Vagter foran Døren bevogtede Fængselet.
7 Et voilà qu’un ange du Seigneur se présenta, et une lumière brilla dans la prison; alors l’ange, frappant Pierre au côté, le réveilla, disant: Lève-toi promptement. Et les chaînes tombèrent de ses mains.
Og se, en Herrens Engel stod der, og et Lys straalede i Fangerummet, og han slog Peter i Siden og vækkede ham og sagde: „Staa op i Hast!‟ og Lænkerne faldt ham af Hænderne.
8 Alors l’ange lui dit: Ceins-toi et mets la chaussure à tes pieds. Et il fit ainsi. Et l’ange dit: Prends ton vêtement autour de toi, et suis-moi.
Og Engelen sagde til ham: „Bind op om dig, og bind dine Sandaler paa!‟ Og han gjorde saa. Og han siger til ham: „Kast din Kappe om dig, og følg mig!‟
9 Et sortant, il le suivait, et il ne savait pas que ce qui se faisait par l’ange fût véritable; car il croyait avoir une vision.
Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han saa et Syn.
10 Or ayant passé la première et la seconde garde, ils vinrent à la porte de fer qui mène à la ville; elle s’ouvrit d’elle-même à eux. Et, sortant, ils s’avancèrent dans une rue; et aussitôt l’ange le quitta.
Men de gik igennem den første og den anden Vagt og kom til den Jernport, som førte ud til Staden; denne aabnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en Gade frem, og straks skiltes Engelen fra ham.
11 Alors Pierre, revenu à lui, dit: Maintenant je reconnais véritablement que Dieu a envoyé son ange, et qu’il m’a soustrait à la main d’Hérode et à toute l’attente du peuple juif.
Og da Peter kom til sig selv, sagde han: „Nu ved jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig af Herodes's Haand og al det jødiske Folks Forventning.‟
12 Et, réfléchissant, il vint à la maison de Marie, mère de Jean, qui est surnommé Marc, où beaucoup de personnes étaient assemblées et priaient.
Og da han havde besindet sig, gik han til Marias Hus, hun, som var Moder til Johannes, med Tilnavn Markus, hvor mange vare forsamlede og bade.
13 Or, comme il frappait à la porte, une jeune fille, nommée Rhode, vint pour écouter.
Men da han bankede paa Døren til Portrummet, kom der en Pige ved Navn Rode for at høre efter.
14 Dès qu’elle reconnut la voix de Pierre, transportée de joie, elle n’ouvrit pas la porte, mais, rentrant en courant, elle annonça que Pierre était à la porte.
Og da hun kendte Peters Røst, lod hun af Glæde være at aabne Porten, men løb ind og forkyndte dem, at Peter stod uden for Porten.
15 Ils lui dirent: Tu es folle. Mais elle assurait qu’il en était ainsi. Sur quoi ils disaient: C’est son ange.
Da sagde de til hende: „Du raser.‟ Men hun stod fast paa, at det var saaledes. Men de sagde: „Det er hans Engel.‟
16 Cependant Pierre continuait de frapper. Et lorsqu’ils eurent ouvert, ils le virent et furent dans la stupeur.
Men Peter blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham og bleve forbavsede.
17 Mais lui, leur faisant de la main signe de se taire, raconta comment le Seigneur l’avait tiré de la prison, et il dit: Annoncez ces choses à Jacques et à nos frères. Et étant sorti, il s’en alla dans un autre lieu.
Da vinkede han til dem med Haanden, at de skulde tie, og fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af Fængselet, og han sagde: „Forkynder Jakob og Brødrene dette!‟ Og han gik ud og drog til et andet Sted.
18 Quand il fit jour, il n’y eut pas peu de trouble parmi les soldats, au sujet de ce que Pierre était devenu.
Men da det blev Dag, var der ikke liden Uro iblandt Stridsmændene over, hvad der var blevet af Peter.
19 Hérode l’ayant fait chercher, et ne l’ayant point trouvé, fit donner la question aux gardes, et commanda de les mener au supplice; puis il descendit de Jérusalem à Césarée, où il séjourna.
Men da Herodes søgte ham og ikke fandt ham, forhørte han Vagten og befalede, at de skulde henrettes. Og han drog ned fra Judæa til Kæsarea og opholdt sig der.
20 Il était irrité contre les Tyriens et les Sidoniens. Mais ils vinrent d’un commun accord vers lui, et Blaste, chambellan du roi, ayant été gagné, ils demandaient la paix, parce que leur pays tirait sa subsistance des terres du roi.
Men han laa i Strid med Tyrierne og Sidonierne. Men de kom endrægtigt til ham og fik Blastus, Kongens Kammerherre, paa deres Side og bade om Fred, fordi deres Land fik Næringsmidler tilførte fra Kongens Land.
21 Ainsi, au jour fixé, Hérode, revêtu du vêtement royal, s’assit sur son trône, et il les haranguait.
Men paa en fastsat Dag iførte Herodes sig en Kongedragt og satte sig paa Tronen og holdt en Tale til dem.
22 Et le peuple applaudissait, criant: C’est le discours d’un dieu et non d’un homme.
Og Folket raabte til ham: „Det er Guds Røst og ikke et Menneskes.‟
23 Et soudain un ange du Seigneur le frappa, parce qu’il n’avait point rendu gloire à Dieu; et, mangé des vers, il expira.
Men straks slog en Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og udaandede.
24 Cependant la parole de Dieu croissait et se multipliait.
Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.
25 Et Barnabé et Saul, leur mission remplie, revinrent de Jérusalem, ayant pris avec eux Jean, qui est surnommé Marc.
Og Barnabas og Saulus vendte tilbage fra Jerusalem efter at have fuldført deres Ærinde, og de havde Johannes, med Tilnavn Markus, med sig.
