2 Samuel 3

1 Il se fit donc une longue guerre entre la maison de Saül et la maison de David. David s’avançant, et toujours plus fort que lui-même, mais la maison de Saül décroissant de jour en jour.

Og der var en langvarig Krig imellem Sauls Hus og imellem Davids Hus; men David blev bestandig stærkere, men Sauls Hus blev bestandig svagere.

2 Et des fils naquirent à David à Hébron; et son premier-né fut Amnon, d’Achinoam la Jezraélite;

Og Sønner bleve fødte for David i Hebron, og hans førstefødte var Amnon af Ahinoam, den jisreelitiske;

3 Et après lui Chéleab d’Abigaïl, femme de Nabal du Carmel; puis le troisième, Absalom, fils de Maacha, fille de Tholmaï, roi de Gessur;

og hans anden var Kileab af Abigail, Karmeliteren Nabals Hustru; og den tredje var Absalom, en Søn af Maaka, der var en Datter af Thalmaj, Kongen i Gesur;

4 Ensuite le quatrième, Adonias, fils d’Haggith, et le cinquième, Saphathia, fils d’Abital;

og den fjerde var Adonja, Hagiths Søn; og den femte var Safatja, Abitals Søn;

5 Et le sixième, Jéthraam d’Egla, femme de David; ceux-là naquirent à David à Hébron.

og den sjette var Jethream af Egla, Davids Hustru. Disse bleve fødte for David i Hebron.

6 Lors donc que la guerre était entre la maison de Saül et la maison de David, Abner, fils de Ner, gouvernait la maison de Saül.

Og det skete, da der var Krig imellem Sauls Hus og Davids Hus, at Abner blev vældig i Sauls Hus.

7 Mais Saül avait eu une femme du second rang, du nom de Respha, fille d’Aïa. Et Isboseth dit à Abner:

Og Saul havde en Medhustru, hvis Navn var Rizpa, Ajas Datter; og Isboseth sagde til Abner: Hvi gik du ind til min Faders Medhustru?

8 Pourquoi t’es-tu approché de la femme du second rang de mon père? Abner, très irrité à cause des paroles d’Isboseth, répondit: Est-ce que je suis une tête de chien, moi l’adversaire de Juda aujourd’hui, qui ai fait miséricorde à la maison de Saül, ton père, à ses frères et à ses proches, et qui ne t’ai point livré aux mains de David, tandis que toi, tu as recherché aujourd’hui contre moi ce que tu aurais à reprendre au sujet de cette femme?

Da optændtes Abners Vrede saare over Isboseths Ord, og han sagde: Er jeg et Hundehoved, som holder med Juda? i Dag viser jeg Miskundhed imod din Fader Sauls Hus, imod hans Brødre og imod hans Venner, og har ikke overgivet dig i Davids Haand, og du irettesætter mig for Misgerningen med Kvinden i Dag!

9 Que Dieu fasse ceci à Abner, et qu’il lui ajoute cela, si je n’agis pas avec David, comme le Seigneur lui a juré,

Gud gøre Abner nu og i Fremtiden saa og saa! som Herren har tilsvoret David, saaledes vil jeg gøre imod ham:

10 Afin que le royaume soit transféré de la maison de Saül, et que le trône de David soit élevé sur Israël et sur Juda, depuis Dan jusqu’à Bersabée.

Jeg vil føre Kongedømmet fra Sauls Hus og oprejse Davids Trone over Israel og over Juda fra Dan og indtil Beersaba.

11 Et il ne put rien répondre à Abner, parce qu’il le craignait.

Da kunde han ikke svare Abner et Ord igen, fordi han frygtede for ham.

12 Abner envoya donc des messagers à David de sa part, disant: À qui est la terre? et pour dire: Fais amitié avec moi, et ma main sera avec toi, et je ramènerai à toi tout Israël.

Og Abner sendte Bud for sig til David og lod sige: Hvem hører Landet til? og han lod sige: Gør Pagt med mig, og se, min Haand skal være med dig til at vende al Israel om til dig.

13 David répondit: Très bien; moi je ferai amitié avec toi, mais je demande de toi une seule chose, disant: Tu ne verras point ma face, avant que tu aies amené Michol, fille de Saül; car c’est ainsi que tu viendras et me verras.

Og han sagde: Godt, jeg vil gøre en Pagt med dig, dog begærer jeg een Ting af dig, nemlig: Du skal ikke se mit Ansigt, uden du først fører Mikal, Sauls Datter, til mig, naar du kommer for at se mit Ansigt.

14 David ensuite envoya des messagers à Isboseth, fils de Saül, disant: Rends-moi ma femme Michol, que j’ai épousée pour cent prépuces de Philistins.

Og David sendte Bud til Isboseth, Sauls Søn, og lod sige: Giv mig min Hustru Mikal, som jeg trolovede mig for hundrede Filisters Forhud.

15 Isboseth donc envoya, et l’enleva à son mari, Phaltiel, fils de Laïs.

Og Isboseth sendte hen og tog hende fra Manden, fra Paltiel, Lais Søn.

16 Et son mari la suivait, pleurant, jusqu’à Bahurim; et Abner lui dit: Va, et retourne-t’en. Et il s’en retourna.

Og hendes Mand gik med hende, gik og græd bag hende, indtil Bahurim, da sagde Abner til ham: Gak bort, vend tilbage; og han vendte tilbage.

17 Abner adressa aussi la parole aux anciens d’Israël, disant: Tant hier qu’avant-hier, vous cherchiez David, pour qu’il régnât sur vous.

Og Abner talede med de Ældste af Israel, og han sagde: I have tilforn søgt David, at han skulde være Konge over eder.

18 Maintenant donc agissez, puisque le Seigneur a parlé à David, disant: C’est par la main de mon serviteur David que je sauverai mon peuple Israël de la main des Philistins, et devions ses ennemis.

Saa gører det nu; thi Herren sagde til David: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners Haand, af Filisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.

19 Abner parla aussi à la tribu de Benjamin. Et il s’en alla pour dire à David à Hébron, tout ce qui avait paru bon à Israël et à tout Benjamin.

Og Abner talede ogsaa for Benjamins Øren, og Abner gik ogsaa hen at tale for Davids Øren i Hebron alt det, som var godt for Israels Øjne og for hele Benjamins Huses Øjne.

20 Et il vint vers David à Hébron avec vingt hommes; et David fit à Abner, et à ses hommes qui étaient venus avec lui, un festin.

Og Abner kom til David i Hebron og tyve Mænd med ham; da gjorde David Abner og de Mænd, som vare med ham, et Gæstebud.

21 Et Abner dit à David: Je me lèverai, afin que j’assemble près de vous, mon seigneur le roi, tout Israël, et que je fasse avec vous alliance, et que vous régniez sur tous, comme votre âme le désire. Lors donc que David eut reconduit Abner, et que celui-ci s’en fut allé en paix,

Og Abner sagde til David: Jeg vil gøre mig rede og gaa hen og samle al Israel til min Herre Kongen, at de skulle gøre en Pagt med dig, og du skal være Konge over alt det, som din Sjæl begærer; saa lod David Abner fare, og han gik bort med Fred.

22 Aussitôt les serviteurs de David et Joab vinrent, après avoir taillé en pièces des voleurs, et avec un très grand butin; mais Abner n’était pas avec David à Hébron, parce que déjà il l’avait quitté, et qu’il était parti en paix.

Og se, Davids Tjenere og Joab kom fra Hæren, og de førte meget Rov med sig; men Abner var ikke hos David i Hebron, thi han havde ladet ham fare, og han var gaaet bort med Fred.

23 Et Joab et toute l’armée qui était avec lui vinrent après; c’est pourquoi la nouvelle fut portée à Joab par des gens qui racontèrent: Abner, fils de Ner, est venu près du roi, et le roi l’a renvoyé, et il s’en est allé en paix.

Der Joab og den ganske Hær, som var med ham, vare komne, da gave de Joab til Kende og sagde: Abner, Ners Søn, var kommen til Kongen, og han lod ham fare, og han er gaaet bort med Fred.

24 Et Joab entra chez le roi, et dit: Qu’avez-vous fait? Voilà qu’Abner est venu vers vous; pourquoi l’avez-vous renvoyé, et qu’il s’en est allé, et s’est retiré?

Da kom Joab til Kongen og sagde: Hvad har du gjort? se, Abner er kommen til dig; hvorfor lod du ham fare, saa at han er gaaet frit bort?

25 Ignorez-vous qu’Abner, fils de Ner, n’est venu vers vous que pour vous tromper, et pour savoir votre sortie et votre entrée, et connaître tout ce que vous faites?

Du kender jo Abner, Ners Søn; thi han er kommen for at bedrage dig og for at vide din Udgang og din Indgang og at vide alt det, du gør.

26 C’est pourquoi Joab, étant sorti d’avec David, envoya des messagers après Abner, et le fit revenir de la citerne de Sira, David l’ignorant.

Og der Joab gik ud fra David, da sendte han Bud efter Abner, og de hentede ham tilbage fra Brønden Sira; men David vidste det ikke.

27 Et lorsqu’Abner fut retourné à Hébron, Joab l’amena à part au milieu de la porte, pour lui parler, en trahison, et là il le frappa dans l’aîne, et il le tua pour venger la mort d’Asaël, son frère.

Der Abner kom tilbage til Hebron, da ledte Joab ham til Side midt i Porten for at tale med ham i Stilhed og stak ham der i Underlivet, saa at han døde, for hans Broder Asaels Blods Skyld.

28 Lorsque David eut appris ce qui s’était passé, il dit: Je suis innocent, moi et mon royaume à jamais devant le Seigneur, du sang d’Abner, fils de Ner;

Der David siden hørte det, da sagde han: Jeg og mit Rige er uskyldig for Herren evindeligt i Abners, Ners Søns, Blod.

29 Mais qu’il retombe sur la tête de Joab et sur toute la maison de son père; et que ne manque point dans la maison de Joab quelqu’un ayant la gonorrhée, quelqu’un infecté de la lèpre, quelqu’un tenant le fuseau, quelqu’un tombant sous le glaive, et quelqu’un dépourvu de pain.

Det skal blive paa Joabs Hoved og paa hele hans Faders Hus, og Joabs Hus skal aldrig være fri for den, som har Flod og er spedalsk, og som holder sig ved Stav, og som falder ved Sværdet og har Mangel paa Brød.

30 Ainsi Joab et Abisaï, son frère, tuèrent Abner, parce qu’il avait tué Asaël, leur frère, à Gabaon, dans le combat.

Thi Joab og hans Broder Abisaj havde slaget Abner ihjel, fordi han slog Asael, deres Broder, ihjel ved Gibeon i Krigen.

31 David donc dit à Joab et à tout le peuple qui était avec lui: Déchirez vos vêtements, ceignez-vous de sacs, et pleurez aux funérailles d’Abner: or, le roi David suivait le cercueil.

Og David sagde til Joab og til alt Folket, som var med ham: Sønderriver eders Klæder og binder Sæk om eder og gaar sørgende foran Abner; og Kong David gik efter Ligbaaren.

32 Et lorsqu’on eut enseveli Abner à Hébron, David leva sa voix et pleura sur le tombeau d’Abner; et tout le peuple aussi pleura.

Og de begrove Abner i Hebron; og Kongen opløftede sin Røst og græd ved Abners Grav, og alt Folket græd.

33 Et le roi se lamentant, et pleurant Abner, dit: Ce n’est nullement comme ont coutume de mourir les lâches, qu’est mort Abner.

Og Kongen sang en Klagesang over Abner og sagde: Mon Abner skulde dø, som en Daare dør?

34 Tes mains n’ont pas été liées, et tes pieds n’ont pas été chargés de fer; mais comme on a coutume de tomber devant des fils d’iniquité, ainsi tu es tombé. Alors tout le peuple redoubla de pleurs sur lui.

Dine Hænder vare ikke bundne, og dine Fødder ikke lagte i Kobberlænker, du er falden, som man falder for uretfærdige Folk; — da blev alt Folket ved at græde over ham.

35 Et lorsque toute la multitude fut venue pour prendre de la nourriture avec David, le jour étant encore brillant, David jura, disant: Que Dieu me fasse ceci, et qu’il ajoute cela, si avant le coucher du soleil je goûte du pain ou de quelque autre chose!

Der alt Folket kom ind for at faa David til at æde Brød, medens det endnu var Dag, da svor David og sagde: Gud gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om jeg smager Brød eller nogen Ting, førend Solen gaar ned!

36 Et tout le peuple entendit, et ils agréèrent tout ce que le roi fit en la présence de tout le peuple.

Da forstod alt Folket det, og det syntes godt for deres Øjne; ligesom alt, hvad Kongen gjorde, syntes godt for alt Folkets Øjne.

37 Et toute la multitude connut, et tout Israël en ce jour-là, qu’il n’avait pas été décidé par le roi qu’Abner, fils de Ner. serait tué.

Og alt Folket og hele Israel kendte paa den samme Dag, at det ikke var udgaaet fra Kongen at lade Abner, Ners Søn, slaa ihjel.

38 Le roi dit aussi à ses serviteurs: Est-ce que vous ignorez qu’un prince et un grand est tombé aujourd’hui en Israël?

Og Kongen sagde til sine Tjenere: Vide I ikke, at der paa denne Dag er falden en Fyrste og en stor Mand i Israel?

39 Pour moi, je suis encore faible, quoique oint roi; mais les fils de Sarvia sont durs pour moi: que le Seigneur rende à celui qui fait le mal, selon sa malice.

Og jeg er endnu svag, skønt jeg er salvet til Konge; men disse Mænd, Zerujas Børn, ere stærkere end jeg; Herren skal betale den, som gjorde det onde, efter hans Ondskab.