1 Pierre 2

1 Ainsi, vous dépouillant de toute malice et de toute fraude, des dissimulations, des envies et des médisances,

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

2 Comme des enfants qui viennent de naître, désirez ardemment un lait spirituel et pur, afin que par lui vous croissiez pour le salut;

og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,

3 Si toutefois vous avez goûté comme le Seigneur est doux.

om I da have smagt, at Herren er god.

4 Et vous approchant de lui, pierre vivante, rejetée des hommes, mais choisie et honorée de Dieu,

Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,

5 Soyez vous-mêmes posés sur lui, comme pierres vivantes, maison spirituelle, sacerdoce saint, pour offrir des hosties spirituelles, agréables à Dieu par Jésus-Christ.

og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

6 C’est pourquoi on trouve dans l’Écriture: Voici que je pose en Sion la pierre du sommet d’un angle, choisie, précieuse; et quiconque aura foi en elle ne sera point confondu.

Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til Skamme."

7 Ainsi, c’est un honneur pour vous qui croyez; mais pour les incrédules, elle est la pierre qu’ont rejetée ceux qui bâtissaient, et qui est devenue un sommet d’angle,

Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;

8 Une pierre d’achoppement et de scandale pour ceux qui se heurtent contre la parole, et qui ne croient pas même ce à quoi ils ont été destinés.

og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de også vare bestemte.

9 Mais vous êtes, vous, une race choisie, un sacerdoce royal, une nation sainte, un peuple conquis; afin que vous annonciez les grandeurs de celui qui des ténèbres vous a appelés à son admirable lumière:

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

10 Vous, qui autrefois n’étiez point son peuple, mais qui êtes maintenant le peuple de Dieu; vous qui n’aviez point obtenu miséricorde, mais qui maintenant avez obtenu miséricorde.

I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

11 Mes bien-aimés, je vous conjure de vous abstenir, comme étrangers et voyageurs, des désirs charnels qui combattent contre l’âme;

I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,

12 Ayez une bonne conduite parmi les gentils, afin qu’au lieu de vous calomnier comme des malfaiteurs, vous considérant par vos bonnes œuvres, ils glorifient Dieu au jour de sa visite.

så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grund af de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud på Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.

13 Soyez donc soumis à toute créature humaine à cause de Dieu; soit au roi, comme étant au-dessus des autres,

Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,

14 Soit aux gouverneurs, comme envoyés par lui pour la punition de ceux qui font mal, et la louange des bons;

eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.

15 Parce que telle est la volonté de Dieu, que pratiquant le bien, vous fassiez taire l’ignorance des hommes insensés;

Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;

16 Étant libres, non pour faire de votre liberté un voile à votre malice; mais comme des serviteurs de Dieu.

som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.

17 Rendez honneur à tous; aimez la fraternité; craignez Dieu; honorez le roi.

Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!

18 Serviteurs, soyez soumis en toute crainte à vos maîtres, non-seulement bons et modérés, mais même fâcheux.

I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige.

19 Car c’est un mérite, si en vue de Dieu, quelqu’un supporte des peines, souffrant injustement.

Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.

20 En effet, quelle gloire y a-t-il, si c’est pour vos fautes que vous supportez les soufflets? Mais si, faisant le bien, vous souffrez patiemment, c’est un mérite devant Dieu.

Thi hvad Ros er det, om I holde ud, når I Synde og derfor få Næveslag? Men dersom I holde ud, når I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.

21 Car c’est à quoi vous avez été appelés, parce que le Christ même a souffert pour nous, vous laissant un exemple, afin que vous suiviez ses traces;

Thi dertil bleve I kaldede, efterdi også Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,

22 Lui qui n’a pas commis de péché, et en la bouche de qui n’a pas été trouvée la tromperie;

han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,

23 Lui qui, étant maudit, ne maudissait point; qui, maltraité, ne menaçait point, mais se livrait à celui qui le jugeait injustement;

han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,

24 Lui qui a porté nos péchés dans son propre corps sur le bois, afin que, morts aux péchés, nous vivions à la justice; qui, par ses plaies, vous a guéris.

han, som selv bar vore Synder på sit Legeme op på Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Sår I ere blevne lægte.

25 Car vous étiez comme des brebis égarées; mais vous êtes retournés maintenant au pasteur et à l’évêque de vos âmes.

Thi I vare vildfarende som Får, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.