1 Jean 3

1 Voyez quelle charité le Père a eue pour nous, de vouloir que nous soyons appelés, et que nous soyons réellement enfants de Dieu! Si donc le monde ne nous connaît pas, c’est parce qu’il ne le connaît pas.

Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.

2 Mes bien-aimés, nous sommes maintenant enfants de Dieu; mais on ne voit pas encore ce que nous serons. Nous savons que lorsqu’il apparaîtra nous serons semblables à lui, parce que nous le verrons tel qu’il est.

I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at når det åbenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi i skulle se ham, som han er.

3 Et quiconque a cette espérance en lui se sanctifie, comme lui-même est saint.

Og hver den, som har dette Håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

4 Quiconque commet le péché commet l’iniquité; car le péché est l’iniquité.

Hver den, som gør Synden, begår også Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.

5 Et vous savez qu’il est apparu pour ôter nos péchés; et il n’y a pas de péché en lui.

Og I vide, at han blev åbenbaret for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham

6 Quiconque donc demeure en lui ne pèche point, et quiconque pèche ne l’a point vu et ne l’a pas connu.

Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke set ham og kender ham ej heller.

7 Mes petits enfants, que personne ne vous séduise. Qui pratique la justice est juste, comme lui-même est juste.

Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.

8 Celui qui commet le péché est du diable, parce que le diable pèche dès le commencement. Si le Fils de Dieu est apparu, c’est pour détruire les œuvres du diable.

Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger.

9 Quiconque est né de Dieu ne commet point le péché, parce que la semence divine demeure en lui, et il ne peut pécher, parce qu’il est né de Dieu.

Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.

10 C’est à cela qu’on connaît les enfants de Dieu et les enfants du diable. Quiconque n’est pas juste n’est pas de Dieu, non plus que celui qui n’aime pas son frère.

Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn åbenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligeså den, som ikke elsker sin Broder.

11 Car ce qui vous a été annoncé et que vous avez entendu dès le commencement- est que vous vous aimiez les uns les autres;

Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;

12 Non pas comme Caïn, qui était du malin, et qui tua son frère. Or pourquoi le tua-t-il? Parce que ses œuvres étaient mauvaises et celles de son frère justes.

ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.

13 Ne vous étonnez point, mes frères, si le monde vous hait.

Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.

14 Nous savons que nous avons passé de la mort à la vie, parce que nous aimons nos frères. Celui qui n’aime pas demeure dans la mort.

Vi vide, at vi ere gåede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.

15 Quiconque hait son frère est homicide. Or vous savez qu’aucun homicide n’a la vie éternelle demeurant en lui. (aiōnios g166)

Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. (aiōnios g166)

16 Nous avons connu la charité de Dieu en cela qu’il a donné sa vie pour nous; ainsi nous devons de même donner notre vie pour nos frères.

Derpå kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; også vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.

17 Si celui qui a des biens de ce monde voit son frère dans le besoin, et lui ferme ses entrailles, comment l’amour de Dieu demeurerait-il en lui?

Men den, som bar Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?

18 Mes petits enfants, n’aimons point de parole ni de langue, mais en œuvres et en vérité.

Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!

19 C’est par là que nous connaissons que nous sommes de la vérité, et c’est devant Dieu que nous en persuaderons nos cœurs.

Og derpå kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Åsyn stille vore Hjerter tilfreds,

20 Que si notre cœur nous condamne, Dieu est plus grand que notre cœur, et connaît toutes choses.

hvad end vort Hjerte måtte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.

21 Mes bien-aimés, si notre cœur ne nous condamne point, nous avons confiance en Dieu.

I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud,

22 Et tout ce que nous demanderons, nous le recevrons de lui, parce que nous gardons ses commandements, et que ce qui lui est agréable, nous le faisons.

og hvad vi end bede om, det få vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.

23 Or voici son commandement: c’est que nous croyions au nom de son Fils Jésus-Christ et que nous nous aimions les uns les autres, comme il en a donné le commandement.

Og dette er hans Bud; at vi skulle tro hans Søns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.

24 Et qui garde ses commandements demeure en Dieu, et Dieu en lui; et nous savons qu’il demeure en nous par l’Esprit qu’il nous a donné.

Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpå kende vi, at han bliver i os; af den Ånd, som han gav os.