Luc 4
1 Jésus, rempli de l'Esprit saint, revint des bords du Jourdain; l'Esprit le poussait au désert.
Men Jesus vendte tilbage fra Jordan fuld af den Helligaand og blev ført af Aanden i Ørkenen
2 Il y passa quarante jours; il était tenté par le diable. Durant ces quarante jours, il ne mangea rien, et quand ils furent achevés, il eut faim.
i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.
3 Le diable lui dit: «Si tu es Fils de Dieu, dis à cette pierre de se changer en pain»;
Og Djævelen sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.”
4 et, Jésus lui répondit: «Il est écrit: «Ce n'est pas de pain seulement que vivra l'homme.»
Og Jesus svarede ham: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.”
5 Puis le diable l'emmena, et lui montrant en un instant tous les royaumes de la terre:
Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et Øjeblik.
6 «Je te donnerai, lui dit-il, toute cette puissance et la gloire de ces royaumes, car elfe m'a été livrée, et je la donne à qui je veux.
Og Djævelen sagde til ham: „Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.
7 Donc, prosterne-toi en adoration devant moi et tout cela est à toi.»
Dersom du altsaa vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.”
8 Et Jésus lui fit cette réponse: «Il est écrit: «Tu adoreras le Seigneur ton Dieu et c'est à lui seul que tu rendras un culte.»
Og Jesus svarede ham og sagde: „Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.”
9 Le menant à Jérusalem, le diable le plaça sur le faîte du Temple et lui dit: «Si tu es Fils de Dieu, jette-toi d'ici en bas,
Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa Helligdommens Tinde og sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;
10 car il est écrit: «A ses anges il donnera l'ordre de te garder
thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,
11 Et de te soutenir de leurs mains, De peur que ton pied ne se heurte contre une pierre.»
og at de skulle bære dig paa Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.”
12 Jésus lui répondit par ces mots: «Il est dit: «Tu ne tenteras point le Seigneur ton Dieu.»
Og Jesus svarede og sagde til ham: „Der er sagt: Du maa ikke friste Herren din Gud.”
13 Toute espèce de tentation étant achevée, te diable s'éloigna de lai, jusqu'à une autre occasion.
Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.
14 Puissant par l'Esprit, Jésus retourna en Galilée; sa renommée se répandit dans toute la contrée;
Og Jesus vendte i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.
15 il enseignait dans les synagogues du pays et tous célébraient ses louanges.
Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.
16 Étant allé à Nazareth, où il avait été élevé, il entra dans la synagogue le jour du sabbat, selon sa coutume, et il se leva pour faire la lecture.
Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.
17 On lui présenta le livre du prophète Ésaïe. Il l'ouvrit et trouva un passage où il était écrit:
Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:
18 «L'Esprit du Seigneur est sur moi; m'a consacré par son onction pour annoncer l'Évangile aux pauvres, Il m'a envoyé pour annoncer aux captifs leur délivrance, Aux aveugles qu'ils vont recevoir la vue, Pour renvoyer les opprimés affranchis,
„Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,
19 Pour annoncer une année de faveur de la part du Seigneur.
for at forkynde et Herrens Naadeaar.”
20 Il ferma le livre, le rendit au servant et s'assit. Tout le monde, dans la synagogue, avait les yeux fixés sur lui.
Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede paa ham.
21 Il commença ainsi: «Aujourd'hui s'accomplit ce passage de l'Écriture que vous venez d'entendre...»
Men han begyndte at sige til dem: „I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders Øren.”
22 Tous lui rendaient témoignage et étaient ravis des paroles de grâce qui sortaient de sa bouche. «N'est-ce pas là, disait-on, le fils de Joseph?» —
Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: „Er dette ikke Josefs Søn?”
23 «Vous irez jusqu'à m'appliquer ce proverbe, reprit-il: Médecin, guéris-toi toi-même. Tout ce que tu as fait à Capharnaüm et dont nous avons entendu parler, fais-le donc également ici même dans ta patrie.»
Og han sagde til dem: „I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.”
24 Puis il ajouta: «Je vous le dis en vérité, nul prophète n'est accepté dans sa patrie.
Men han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.
25 Il y avait, aux jours d'Élie, ce que je vous dis là est la vérité, beaucoup de veuves en Israël, lorsque le ciel fut fermé pendant trois ans et demi, et qu'il y eut une grande famine sur toute la terre;
Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;
26 et cependant Élie ne fut envoyé à aucune d'elles, mais bien à une veuve de Sarepta, dans le pays de Sidon.
og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
27 Il y avait aussi, en Israël, beaucoup de lépreux au temps du prophète Élisée, et cependant aucun d'eux ne fut guéri. Celui qui fut guéri ce fut un Syrien: Naaman.»
Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.”
28 Ces paroles remplirent de colère tous ceux qui étaient dans la synagogue.
Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
29 Ils se levèrent et ils le chassèrent hors de la cité; puis ils le menèrent jusqu'au sommet de la montagne sur laquelle leur ville avait été bâtie, pour le jeter en bas.
Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
30 Mais lui, passant au, milieu d'eux, s'en alla
Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
31 et descendit à Capharnaüm, ville de Galilée. Il y enseignait aux jours de sabbat.
Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.
32 Et ils étaient extrêmement frappés de son enseignement, car sa parole était pleine d'autorité
Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.
33 Dans la synagogue il y avait un homme possédé de l'Esprit d'un démon impur. Il se mit à jeter de grands cris:
Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:
34 «Ah! qu'y a-t-il entre nous et toi, Jésus de Nazareth? Tu es venu pour nous perdre; je sais qui tu es: le Saint de Dieu!»
„Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.”
35 Jésus alors le menaça: «Tais-toi, dit-il, sors de cet homme!» Le renversant par terre au milieu de l'assemblée, le démon sortit de lui sans lui faire aucun mal.
Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!” Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.
36 Tous furent terrifiés, et ils se parlaient les uns aux autres: «Qu'est-ce donc, disaient-ils, que cette parole? Il commande avec autorité et puissance aux Esprits impurs, et ils sortent!»
Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde: „Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?”
37 Dans tout le pays environnant il n'était bruit que de lui.
Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
38 En sortant de la synagogue, il entra dans la maison de Simon. Or, la belle-mère de Simon était malade d'une forte fièvre. On implora Jésus en sa faveur.
Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes af en stærk Feber; og de bade ham for hende.
39 Il se pencha vers elle, commanda à la fièvre, et la fièvre disparut. Immédiatement cette femme se leva et se mit à les servir.
Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.
40 Après le coucher du soleil, tous ceux qui avaient des malades, quels que fussent leurs maux, les lui amenèrent. Imposant les mains à chacun d'eux, Jésus les guérit.
Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem.
41 Des démons sortaient aussi d'un grand nombre, en s'écriant: «Tu es le Fils de Dieu!» Mais il les menaçait et leur défendait de parler ainsi; car ils savaient qu'il était le Christ.
Ogsaa onde Aander fore ud af mange, raabte og sagde: „Du er Guds Søn;” og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
42 Lorsqu'il fit jour, il sortit et s'en alla dans un lieu solitaire. Les multitudes se mirent à sa recherche; elles arrivèrent jusqu'à, lui et elles le retenaient, ne voulant point qu'il les quittât.
Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem.
43 Mais il leur dit: «Il me faut annoncer dans d'autres villes aussi l'Évangile du Royaume de Dieu, car c'est pour cela que j'ai été envoyé.»
Men han sagde til dem: „Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.”
44 Et il prêchait dans les synagogues de la Galilée.
Og han prædikede i Galilæas Synagoger.
