Actes 2
1 Quand arriva le jour de la Pentecôte, ils étaient tous ensemble, réunis,
Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.
2 et tout à coup il se produisit, venant du ciel, un bruit semblable à un violent coup de vent, bruit qui remplit toute la maison où ils se trouvaient;
Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.
3 il leur apparut alors, séparées les unes des autres, des langues ressemblant à des flammes; il s'en posa une sur chacun d'eux;
Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.
4 et ils furent tous remplis d'Esprit saint et commencèrent à parler en langues étrangères, selon que l'Esprit leur donnait de s'exprimer.
Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.
5 A Jérusalem se trouvaient alors en séjour des Juifs, des hommes pieux venus de tous les pays qui sont sous le ciel.
Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.
6 Quand ce bruit se fit entendre, ils accoururent en foule et chacun fut stupéfait d'entendre parler sa propre langue.
Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.
7 Ils étaient tous confondus d'étonnement et disaient: «Tous ces hommes qui sont là et qui parlent, ne sont-ils pas Galiléens?
Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?
8 Comment donc chacun de nous les entend-il s'exprimer dans sa langue maternelle?
Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,
9 Parthes, Mèdes, Élamites, habitants de la Mésopotamie, de la Judée et de la Cappadoce, du Pont et de l'Asie,
Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,
10 de la Phrygie et de la Pamphylie, de l'Égypte et du territoire de la Lybie cyrénaïque, étrangers de passage, venus de Rome! tant Juifs que prosélytes!...
i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,
11 Crétois!... Arabes!... nous les entendons parler dans nos langues des grandes choses que Dieu a faites!»
Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?"
12 Ils étaient tous confondus, ne savaient que penser; les uns se demandaient: «Qu'en adviendra-t-il?»
Og de forbavsedes alle og, vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?"
13 D'autres se moquaient, en disant qu'ils étaient pris de vin.
Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."
14 Pierre alors s'avança avec les onze, éleva la voix et s'exprima ainsi: «Habitants de Judée et vous qui êtes en séjour à Jérusalem, Sachez bien ceci, prêtez l'oreille à mes paroles:
Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!
15 ces hommes ne sont point ivres, comme vous le supposez, car il n'est que la troisième heure du jour,
Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen;
16 mais il arrive ce dont a parlé le prophète Joël:
men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:
17 «Il arrivera pendant les derniers jours, dit Dieu, Que je répandrai de mon Esprit sur toute chair; Et vos fils et vos filles prophétiseront; Vos jeunes gens auront des visions Et vos vieillards auront des songes;
"Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.
18 Oui, sur mes serviteurs et sur mes servantes, en ces jours-là, Je répandrai de mon Esprit et ils prophétiseront.
Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.
19 Je ferai paraître des prodiges là-haut dans le ciel, Et des miracles ici-bas sur la terre, Du sang, du feu et des tourbillons de fumée,
Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.
20 Le soleil se changera en ténèbres - Et la lune en sang, Lorsque approchera le grand et glorieux jour du Seigneur;
Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.
21 Et quiconque invoquera le nom du Seigneur sera sauvé.»
Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses."
22 «Hommes d'Israël, écoutez ces paroles: Jésus de Nazareth, cet homme dont Dieu a légitimé la mission devant vous, en faisant par ses mains et sous vos yeux des miracles, des prodiges et des signes, comme vous le savez parfaitement,
I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,
23 cet homme qui a été trahi — (et c'était un dessein arrêté par Dieu, une détermination prise d'avance par lui) — que des mains impies ont crucifié, que vous avez mis à mort,
ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået.
24 Dieu l'a ressuscité en anéantissant les horreurs de la mort, puisqu'il ne pouvait pas rester en sa puissance.
Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.
25 Et, en effet, David dit de lui: «Je voyais toujours le Seigneur devant mois, Car il est à ma droite pour que je ne sois pas ébranlé;
Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,
26 Voilà pourquoi mon coeur a été dans la joie Et ma langue a chanté mon bonheur; Aussi mon corps reposera-t-il plein d'espérance;
Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb;
27 Car tu ne laisseras pas mon âme dans la Demeure-des-morts; Et tu ne permettras pas que ton Saint voie la corruption; (Hadēs g86)
thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse, (Hadēs g86)
28 Tu m'as fait connaître les sentiers de la vie, Tu me rempliras de joie par ta présence.»
Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn."
29 «Mes frères, permettez-moi de vous dire en toute liberté que, lui, le patriarche David, est mort, qu'il a été enseveli, que son tombeau est encore aujourd'hui au milieu de nous.
I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
30 Mais il était prophète, il savait que Dieu lui avait juré, sous la foi du serment, qu'un de ses descendants occuperait son trône;
Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,
31 c'est donc la résurrection du Christ qu'il a prévue et annoncée, disant: «Il n'a pas été laissé au séjour des morts Et son corps n'a pas vu la corruption.» (Hadēs g86)
talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse. (Hadēs g86)
32 «Eh bien, ce Christ, c'est le Jésus que Dieu a ressuscité et nous en sommes tous témoins.
Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.
33 Puis il a été élevé à la droite de Dieu, il a reçu du Père la promesse de l'Esprit saint, et alors il l'a répandu comme vous le voyez et l'entendez.
Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre.
34 David, lui, n'est pas monté au ciel, il dit même: «Le Seigneur a dit à mon Seigneur Assieds-toi à ma droite
Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
35 Jusqu'à ce que je te donne tes ennemis pour marchepied. »
indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder."
36 «Sois donc bien convaincue, maison d'Israël tout entière, que Dieu a fait Seigneur et Christ ce Jésus que vous, vous avez crucifié.»
Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"
37 Touchés jusqu'au fond du coeur par ces paroles, ils dirent à Pierre et aux autres apôtres: «Frères, que devons-nous faire?»
Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?"
38 Et alors Pierre: «Repentez-vous; que chacun de vous se fasse baptiser au nom de Jésus-Christ pour la rémission de ses péchés, et vous recevrez le don du saint Esprit,
Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.
39 car la promesse est pour vous, pour vos enfants, pour tous ceux qui sont au loin en aussi grand nombre que le Seigneur notre Dieu les appellera.»
Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde."
40 Il les conjurait par beaucoup d'autres paroles encore, et il les exhortait en disant: «Échappez à cette génération perverse!»
Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!"
41 Ceux donc qui accueillirent sa prédication reçurent le baptême, et, ce jour-là, trois mille âmes environ furent admises.
De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.
42 Ils étaient assidus à suivre l'enseignement des apôtres et à vivre en communion fraternelle quand ils rompaient le pain et quand ils priaient.
Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.
43 Ils étaient respectés de tout le monde; les apôtres faisaient en grand nombre des prodiges et des miracles,
Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.
44 et tous les croyants vivaient ensemble. Ils mettaient tout en commun;
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.
45 ils vendaient leurs propriétés et leurs biens, et en partageaient le produit entre tous, en proportion des besoins de chacun.
Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.
46 Tous ensemble, chaque jour, étaient assidus au Temple et, dans leur maison, ils rompaient le pain, ils prenaient leurs repas d'un coeur pur et joyeux,
Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,
47 louant Dieu et se faisant aimer de tout le peuple. Le Seigneur ajoutait chaque jour à l'église ceux qui étaient sauvés.
idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
