Psaumes 94
1 Dieu des vengeances, Éternel, Dieu des vengeances, apparais!
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Lève-toi, juge de la terre, rends aux orgueilleux un salaire!
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Jusques à quand les impies, Éternel, jusques à quand les impies seront-ils triomphants?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 Ils profèrent, ils vomissent des discours violents, et tous les méchants se glorifient.
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 Éternel, ils écrasent ton peuple, et humilient ton héritage;
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 ils égorgent la veuve et l'étranger, et mettent à mort les orphelins;
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 puis ils disent: « L'Éternel ne le voit pas, et le Dieu de Jacoh n'y prend pas garde. »
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Prenez-y garde, vous, les plus stupides des hommes! et vous, insensés, quand aurez-vous la sagesse?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Celui qui a planté l'oreille, n'entendrait-Il pas? Celui qui a formé l'œil, ne verrait-Il pas?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 Celui qui fait la leçon aux peuples, ne punirait-Il pas, lui qui instruit l'intelligence de l'homme?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 L'Éternel connaît les pensées des hommes; Il sait qu'elles sont un néant.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Heureux l'homme que tu instruis, Éternel, et que tu enseignes par tes leçons,
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 pour le calmer en face des jours mauvais, jusqu'à ce que la fosse soit creusée à l'impie!
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 Car l'Éternel ne délaisse point son peuple, et n'abandonne point son héritage;
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 car les jugements rentreront dans la justice, et tous ceux qui ont le cœur droit, la suivront.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Qui est-ce qui prend mon parti contre les méchants? Qui est-ce qui m'assiste contre les artisans du mal?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 Si Dieu n'était mon aide, bientôt mon âme habiterait le séjour du silence.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 Si je dis: Mon pied chancelle; alors ta grâce, Éternel, vient me soutenir.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 Dans les mille anxiétés de mon cœur, tes consolations restaurent mon âme.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Te ferais-tu l'allié d'une tyrannie funeste qui complote la ruine en dépit de la loi?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 Ils se liguent contre la vie du juste, et ils condamnent le sang innocent.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 Mais l'Éternel est mon rempart, et mon Dieu, mon rocher de refuge.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 Il leur paiera le salaire de leur crime, et par leur malice même Il les détruira, Il les détruira, l'Éternel, notre Dieu.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
