Psaumes 78
1 Hymne d'Asaph. Mon peuple, écoute mes leçons! Prêtez l'oreille aux paroles de ma bouche!
Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
2 Je vais ouvrir la bouche par des chants, et du passé faire jaillir des sentences.
Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
3 Ce que nous avons entendu et appris, et que nos pères nous ont raconté,
dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
4 nous ne le cèlerons point à leurs enfants, redisant à la race future les louanges de l'Éternel, et sa puissance, et les miracles qu'il fit.
Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
5 Il érigea un témoignage en Jacob, et Il déposa une loi en Israël, qu'il ordonna à nos pères d'enseigner à leurs enfants,
Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
6 pour qu'elle fût connue de l'âge qui suivrait, des enfants qui naîtraient, grandiraient pour la redire à leurs enfants;
paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
7 afin qu'ils missent en Dieu leur confiance, et n'oubliassent point les œuvres de Dieu, et qu'ils gardassent ses commandements,
og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
8 et ne fussent pas, comme leurs pères, une race réfractaire et rebelle, une race qui n'avait pas un cœur constant, et dont l'âme ne Lui était pas fidèle.
og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
9 Les enfants d'Ephraïm furent des tireurs armés de l'arc, qui tournent le dos au jour du combat.
Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
10 Ils ne gardèrent point l'alliance de Dieu, et refusèrent de suivre ses lois;
De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11 et ils oublièrent ses hauts faits et ses miracles, dont Il les rendit témoins.
Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
12 Sous les yeux de leurs pères, Il fit des miracles, dans le pays d'Egypte, aux campagnes de Zoan.
For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
13 Il entrouvrit la mer et les fit passer, et Il fit tenir les eaux comme une digue;
Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
14 et Il les guidait le jour par la nuée, et toute la nuit, à la clarté de la flamme;
Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15 Il fendit les rochers au désert, et les abreuva comme de flots abondants,
Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
16 et Il fit sortir des ruisseaux du rocher, et couler les eaux comme des torrents.
Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
17 Mais ils continuèrent encore à pécher contre Lui, à être rebelles au Très-haut dans le désert.
Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
18 Et ils tentèrent Dieu dans leur cœur, demandant d'être nourris selon leur fantaisie;
Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
19 et ils parlèrent contre Dieu, ils dirent: « Dieu pourra-t-Il dresser une table au désert?
Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
20 Voici, Il frappa le rocher, et l'eau a ruisselé, et les fleuves ont coulé; pourra-t-Il aussi donner du pain et fournir de la viande à son peuple? »
Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
21 Et à l'ouïe de ces propos, l'Éternel s'irrita, et un feu s'alluma contre Jacob, et la colère s'éleva contre Israël,
Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
22 parce qu'ils n'avaient pas foi en Dieu, et ne comptaient pas sur son secours.
fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
23 Cependant Il commanda aux nuées d'en haut, et Il ouvrit les portes des Cieux;
Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
24 et Il fit pleuvoir sur eux la manne pour les nourrir, et Il leur donna le froment céleste;
Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
25 ils mangèrent chacun le pain des princes; Il leur envoya de quoi se nourrir à rassasiement.
Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
26 Il fit lever dans le ciel le vent d'Orient, et amena par sa puissance le vent du Midi,
Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
27 et Il fit pleuvoir sur eux la chair comme de la poussière et des oiseaux ailés, comme le sable des mers,
Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
28 et Il les fit tomber au milieu de leur camp, tout autour de leurs habitations.
Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
29 Alors ils mangèrent et se rassasièrent pleinement, Il avait ainsi satisfait leur désir.
Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
30 Ils ne s'étaient pas encore dépris de leur désir, ils avaient encore leur aliment dans leur bouche,
De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
31 que la colère de Dieu s'éleva contre eux, et qu'il fit un massacre parmi leurs hommes forts, et qu'il coucha par terre la jeunesse d'Israël.
Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
32 Néanmoins ils péchèrent encore, et ne crurent point à ses miracles.
Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
33 Et d'un souffle Il consuma leurs jours, et leurs années par une ruine soudaine.
Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
34 Lorsqu'il les tuait, ils s'enquéraient de Lui, et revenaient, et cherchaient Dieu,
Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
35 et se rappelaient que Dieu était leur rocher, et Dieu, le Très-haut, leur rédempteur;
Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
36 mais leurs bouches le trompaient, et leurs langues lui mentaient,
Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
37 et leur cœur ne Lui fut pas fermement uni, et ils ne furent pas fidèles à son alliance.
Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
38 Toutefois, dans sa clémence, Il pardonna le crime et ne les détruisit pas; et souvent Il contint son courroux, et ne donna pas cours à toute sa colère.
Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
39 Il se souvint donc qu'ils étaient des mortels, un souffle qui s'en va, et ne revient plus.
Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
40 Que de fois ils Lui furent rebelles au désert, et ils L'irritèrent dans la solitude!
Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
41 Et de nouveau ils tentèrent le Seigneur, et provoquèrent le Saint d'Israël.
Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
42 Ils ne pensaient plus à ce qu'avait fait son bras, le jour où Il les délivra de l'ennemi,
De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
43 lorsque en Egypte Il opéra des prodiges, et des miracles dans les campagnes de Zoan.
da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
44 Il changea ses fleuves en sang, et de leurs eaux ils ne purent plus boire.
da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
45 Parmi eux Il envoya des moucherons qui les dévorèrent, et des grenouilles qui furent leur fléau;
og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
46 et Il livra leur récolte à l'insecte vorace, et le fruit de leur labeur à la sauterelle.
og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
47 Il fit périr leurs vignes par la grêle, et leurs sycomores par les fourmis,
han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
48 et Il livra leur bétail à la grêle, et leurs troupeaux à la foudre.
og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
49 Il lança contre eux le feu de sa colère, le courroux, la fureur et l'angoisse, une cohorte d'anges des malheurs.
han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
50 Il donna carrière à son courroux, ne refusa point leur âme à la mort, mais livra leur vie en proie à la peste,
han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
51 et frappa tous les premiers-nés en Egypte, et les prémices de la vigueur dans les tentes de Cham.
og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
52 Il fit ainsi partir son peuple comme des brebis, et le guida comme un troupeau dans le désert,
men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
53 et le mena sûrement, et ils furent sans crainte, et la mer recouvrit leurs adversaires.
og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
54 Et Il les fit arriver dans ses limites saintes, à cette montagne que sa droite conquit;
Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
55 et devant eux Il chassa les nations, et les leur fit échoir en portion d'héritage, et Il établit dans leurs tentes les tribus d'Israël.
og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 Mais, rebelles ils tentèrent Dieu, le Très-haut, et ne gardèrent point ses commandements;
Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
57 ils furent déserteurs et perfides, comme leurs pères; ils tournèrent comme un arc trompeur;
Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
58 ils excitèrent sa colère par leurs hauts-lieux, et sa jalousie par leurs idoles.
Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
59 Dieu l'entendit, et fut irrité, et conçut pour Israël une grande aversion.
Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
60 Alors Il quitta la demeure de Silo, la tente qu'il avait dressée parmi les hommes,
Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
61 et Il laissa sa gloire s'en aller captive, et sa majesté tomber aux mains de l'ennemi,
Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
62 et Il livra son peuple à l'épée, et contre son héritage Il fut irrité;
Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
63 le feu dévora ses jeunes hommes, et ses vierges ne furent plus chantées;
Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
64 ses prêtres succombèrent à l'épée, et ses veuves ne pleurèrent pas.
Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
65 Alors, comme celui qui a dormi, le Seigneur s'éveilla, tel que le héros dont le vin avait triomphé;
Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
66 et Il repoussa ses ennemis, et les chargea d'une honte éternelle.
Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
67 Cependant Il répudia la tente de Joseph, et n'élut point la tribu d'Ephraïm;
Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
68 et Il élut la tribu de Juda, la montagne de Sion qu'il aimait.
men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
69 Et Il affermit son sanctuaire à l'égal des Cieux, à l'égal de la terre, dont Il posa les fondements éternels;
Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
70 et Il élut David, son serviteur, et le tira des parcs des troupeaux;
Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
71 Il lui fit quitter les brebis qui allaitent, pour être le pasteur de Jacob, son peuple, et d'Israël, son héritage.
fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
72 Et il en fut le pasteur avec un cœur pur, et d'une main prudente il le conduisit.
Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
