< Psaumes 77 >
1 Au maître chantre préposé aux Jeduthunites. Cantique d'Asaph. Ma voix s'élève à Dieu, et je prie; ma voix s'élève à Dieu, ô qu'il m'écoute!
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 Dans mon jour d'angoisse je cherche le Seigneur; la nuit mes mains sont tendues, et ne se lassent point; mon âme repousse la consolation.
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 Je pense à Dieu, et je gémis, je réfléchis, et mon esprit se voile. (Pause)
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 Tu tiens mes paupières éveillées, je suis agité, et je ne puis parler.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 Je repasse les jours de jadis, les années d'autrefois,
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 je me rappelle mes chants de la nuit, je réfléchis en mon cœur, et mon esprit cherche.
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 Le Seigneur rejettera-t-Il à jamais, ne sera-t-Il plus désormais propice?
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 Pour toujours sa grâce a-t-elle cessé, en est-ce fait de la promesse à perpétuité?
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 Dieu a-t-Il oublié la pitié, et dans sa colère arrêté le cours de ses compassions? (Pause)
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 Et je dis: Voici ce qui me fait souffrir: la droite du Très-haut n'est plus la même…
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 Je veux rappeler les actes de l'Éternel; car je me rappelle tes miracles d'autrefois;
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 et je veux méditer sur toutes tes œuvres, et considérer tes hauts faits.
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 O Dieu, ta voie est sainte; quel Dieu est grand comme Dieu?
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 Tu es le Dieu qui fais des miracles! Tu as manifesté ta puissance parmi les peuples.
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 De ton bras tu délivras ton peuple, les enfants de Jacob et de Joseph. (Pause)
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 Les eaux t'ont vu, ô Dieu, les eaux t'ont vu, et ont tremblé, et les flots ont été ébranlés.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 Les nuages ont épandu les eaux, et les nues ont fait entendre une voix, et tes flèches volèrent.
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 Ton tonnerre éclata en roulements, les éclairs illuminèrent le monde. La terre s'émut et trembla.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 La mer fut ton chemin, et les grandes eaux, tes sentiers; et l'on ne put reconnaître tes traces.
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 Comme un troupeau tu conduisis ton peuple, par les mains de Moïse et d'Aaron.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.