Psaumes 57
1 Au maître chantre. Sur « Ne détruis pas » Ecrit de David, quand, fuyant devant Saül, il se retira dans la caverne. Prends pitié de moi, ô Dieu! prends pitié de moi! Car mon âme cherche en toi son refuge; et je me réfugie à l'ombre de tes ailes, en attendant que la calamité passe,
(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
2 J'invoque le Dieu suprême, le Dieu qui agit en ma faveur.
Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
3 Il enverra des Cieux, pour me sauver et confondre mes ennemis, (Pause) Dieu enverra sa grâce et sa fidélité.
han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
4 Je vis au milieu des lions, gisant parmi des hommes qui vomissent des flammes, des hommes dont les dents sont des dards et des flèches, et la langue, une épée tranchante.
Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
5 Montre, ô Dieu, que tu domines les Cieux! Que sur toute la terre apparaisse ta gloire!
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
6 Ils tendent un filet sous mes pas, mon âme succombe, ils creusent une fosse devant moi; ils y tombent eux-mêmes. (Pause)
Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
7 Mon cœur se rassure, ô Dieu! mon cœur se rassure. Je veux te célébrer par mes chants et mes accords.
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
8 Èveille-toi, mon esprit, éveille-toi, mon luth, ma harpe! Je veux me lever avec l'aurore!
vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
9 Je te célébrerai parmi les peuples, Seigneur, je te chanterai parmi les nations;
Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
10 car ta miséricorde est grande jusques aux Cieux, et ta fidélité jusques aux nues.
thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
11 Montre, ô Dieu, que tu domines les Cieux; et que sur toute la terre apparaisse ta gloire!
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
