< Psaumes 56 >

1 Au maître chantre. Sur « Colombe des térébinthes lointains ». Ecrit de David, lorsque les Philistins le saisirent à Gath. O Dieu! aie pitié de moi, car des hommes s'acharnent contre moi; toujours hostiles, ils m'oppriment;
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 mes adversaires s'acharnent toujours, plusieurs me sont insolemment hostiles.
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 Dans mon jour d'alarmes, je mets en toi ma confiance.
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 Je fais gloire de Dieu, de sa parole, je me confie en Dieu, je ne crains rien: que me feraient des mortels?
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 Toujours ils rendent mes affaires pénibles; toutes leurs pensées sont de me nuire.
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 Ils se liguent, ils épient et observent mes pas, car ils en veulent à ma vie.
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 A la faveur du mensonge, ils savent échapper. Dans ta colère, ô Dieu, rabaisse les peuples!
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 Tu comptes mes fuites! Recueille mes larmes dans ton urne! Ne sont-elles pas inscrites dans ton livre?
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 Alors mes ennemis reculeront, si je prie; je le sais! Dieu est pour moi.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 Je fais gloire de Dieu, de sa parole, je fais gloire de l'Éternel, de sa parole,
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 je me confie en Dieu, je ne crains rien: que me feraient des mortels?
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 O Dieu! je suis lié par les vœux que je t'ai faits: il faut que je te rende mes actions de grâces.
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 Car tu as sauvé mon âme de la mort, et même mon pied de la chute, afin que je marche devant Dieu, à la lumière de la vie.
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

< Psaumes 56 >