Psaumes 40

1 Au maître chantre. Cantique de David. J'attendis fermement l'Éternel; et se penchant vers moi, Il écouta ma plainte.

(Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

2 Et Il me retira de l'horreur de la fosse, de la fange du bourbier; et Il fit poser mon pied sur le roc, affermissant mes pas;

Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

3 et Il mit dans ma bouche un cantique nouveau, les louanges de notre Dieu. Témoins de ces choses, plusieurs craindront, et auront confiance dans l'Éternel.

en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

4 Heureux l'homme qui choisit l'Éternel pour placer en lui sa confiance, et ne s'adresse pas aux présomptueux, aux menteurs!

Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

5 Il est grand, Éternel, mon Dieu, le nombre des miracles et des décrets que tu fis pour nous; rien n'est comparable à toi: je voudrais les raconter et les dire, il y en a trop pour les énumérer.

Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

6 Ce n'est ni la victime, ni l'offrande que tu aimes, (tu as ouvert mes oreilles à cette instruction) l'holocauste et l'expiation, ce n'est pas ce que tu demandes.

Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

7 Aussi j'ai dit: « Voici, je viens; c'est ce que me prescrit le livre de la loi.

Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

8 Faire ta volonté, mon Dieu, c'est mon désir, et ta loi est dans mon cœur. »

at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

9 Je proclame [ta] justice dans la grande assemblée; voici, je ne tiens point mes lèvres fermées: Éternel, tu le sais!

I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

10 Je ne cèle point ta justice au dedans de mon cœur; je dis ta fidélité et ton secours, je ne dissimule point ta grâce et ta fidélité à la grande assemblée.

Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

11 Et toi, Éternel, ne retiens pas non plus ta miséricorde envers moi! Que ta grâce et ta fidélité me gardent toujours!

Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

12 Car je suis entouré de maux sans nombre; de mes péchés je reçois des atteintes, je ne puis les voir, ils sont plus nombreux que les cheveux de ma tête, et mon cœur m'abandonne.

Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

13 O Éternel, daigne me sauver! Éternel, accours à mon aide!

Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

14 Qu'ils soient tous ensemble couverts de honte et d'affronts ceux qui attentent à ma vie, pour me la ravir! Qu'ils reculent confondus ceux qui veulent mon malheur!

Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

15 Qu'ils soient stupéfaits de leur propre ignominie ceux qui disent: Le voilà! Le voilà!

Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

16 Ainsi tu feras le ravissement et la joie de tous ceux qui te cherchent; ils diront sans cesse: « Grand est l'Éternel! » ceux qui désirent ton secours.

Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

17 Je suis un pauvre et un indigent, mais le Seigneur pense à moi. Tu es mon aide et mon libérateur! Mon Dieu, ne tarde pas!

Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!