Psaumes 103
1 De David. Mon âme, bénis l'Éternel, et que tout ce qui est en moi, bénisse son saint nom!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Mon âme, bénis l'Éternel, et n'oublie point tous ses bienfaits!
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 Il pardonne toute ton iniquité; Il guérit toutes tes maladies;
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 Il rachète ta vie du tombeau; Il te couronne de grâce et de miséricorde;
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 Il rassasie de biens la fleur de ton âge, et, comme l'aigle, Il te fait rajeunir.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 L'Éternel rend la justice, et Il fait droit à tous les opprimés.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Il découvrit ses voies à Moïse, et aux enfants d'Israël ses hauts faits.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 L'Éternel est miséricordieux et clément, lent à s'irriter, et riche en amour.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Il n'est pas toujours accusateur, et son ressentiment n'est pas éternel.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Il ne nous traita point suivant nos péchés, et ne nous paya point le salaire de nos crimes;
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 car autant le Ciel s'élève au-dessus de la terre, autant sa grâce fut immense pour ceux qui le craignent.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 Autant le Levant est éloigné du Couchant, autant Il a mis nos iniquités à distance de nous.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Comme un père a compassion de ses enfants, ainsi l'Éternel eut compassion de ceux qui le craignent.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Car Il connaît notre origine, Il se rappelle que nous sommes poudre.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 L'homme!… ses jours sont comme l'herbe; il fleurit comme une fleur des champs;
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 qu'un vent passe sur elle, c'en est fait, et son sol même ne la reconnaît plus.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 La grâce de l'Éternel de l'éternité à l'éternité demeure sur ceux qui le craignent, et sa justice, sur les enfants de leurs enfants,
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 sur ceux qui gardent son alliance, et se rappellent ses commandements, pour les accomplir.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 L'Éternel a établi son trône dans les Cieux, et son empire domine toutes choses.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Bénissez l'Éternel, vous ses anges, héros puissants, qui exécutez sa parole, dociles à la voix de sa parole!
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Bénissez l'Éternel, vous toutes ses armées, vous ses ministres, qui faites sa volonté!
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Bénissez l'Éternel, vous toutes ses œuvres, dans tous les lieux de sa souveraineté! Mon âme, bénis l'Éternel!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
