Proverbes 27
1 Ne te vante pas du lendemain, car tu ignores ce qu'un jour enfante.
Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
2 Qu'un autre te loue, et non ta propre bouche, un étranger, et non tes propres lèvres!
Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3 La pierre est lourde, et le sable pesant; mais l'humeur de l'insensé pèse plus que tous deux.
Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4 La fureur est cruelle, et la colère impétueuse; mais qui pourra tenir devant la jalousie?
Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5 Mieux vaut un reproche franc, qu'une affection dissimulée.
Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6 Les coups d'un ami viennent de fidélité; mais un ennemi prodigue les baisers.
Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7 L'homme rassasié foule le miel aux pieds; mais pour l'affamé tout ce qui est amer, est doux.
En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8 Tel l'oiseau qui erre loin de son nid, tel est l'homme qui erre loin de ses lieux.
Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9 L'huile et l'encens réjouissent le cœur, et par un conseil cordial l'ami est doux à l'homme.
Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10 Ne quitte pas ton ami, ni l'ami de ton père, mais ne va pas chez ton frère le jour de ton malheur! Mieux vaut un voisin proche, qu'un parent éloigné.
Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11 Sois sage, mon fils, et réjouis mon cœur, et je saurai que répondre à qui m'outragera.
Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12 Le sage voit la calamité, et se met à l'abri; les inconsidérés vont en avant, et sont punis.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13 Prends-lui son manteau, car il a cautionné autrui, et nantis-toi de lui plutôt que de l'étranger.
Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
14 Quand de grand matin à haute voix on salue son prochain, cela est regardé comme une imprécation.
Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
15 L'eau d'une gouttière tombant sans relâche un jour de pluie, et la femme querelleuse sont choses pareilles;
Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
16 qui l'arrêterait, arrêterait le vent, et sa main appellerait [bientôt] l'huile à son secours.
Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
17 Le fer aiguise le fer, et l'un aiguise la colère de l'autre.
Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
18 Qui garde son figuier, en mange le fruit, et qui a des soins pour son maître, obtient de l'honneur.
Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
19 Comme dans les eaux un regard [répond] à un regard, ainsi le cœur de l'homme [répond] au cœur de l'homme.
Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
20 Les Enfers et l'abîme ne sont jamais rassasiés, et les yeux de l'homme ne sont jamais rassasiés. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
21 Ce qu'est le creuset pour l'argent, la fournaise pour l'or, que chacun le soit pour la bouche qui le loue!
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
22 Quand tu pilerais le fou dans le mortier, parmi les gruaux avec le pilon, sa folie ne le quittera pas.
Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
23 Examine l'aspect de ton bétail, et sois attentif à tes troupeaux!
Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
24 Car l'opulence n'est pas éternelle; et une couronne se transmet-elle dans tous les âges?
Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
25 L'herbe disparaît, et la tendre verdure se montre, et l'on recueille les herbes des montagnes;
Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
26 les agneaux te donnent des vêtements, et les boucs, le prix d'un champ;
Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
27 le lait des chèvres suffit à ta nourriture, à la nourriture de ta maison, et à l'entretien de tes servantes.
Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
