< Proverbes 11 >
1 La balance fausse est l'abomination de l'Éternel; mais le poids juste lui est agréable.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 Quand vient l'orgueil, vient aussi l'ignominie; mais dans les humbles il y a sagesse.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 L'intégrité des hommes droits les guide; mais les détours des perfides les perdent.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 La richesse ne sert de rien au jour de la colère; mais la justice sauve de la mort.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 La justice de l'homme de bien aplanit sa voie; mais par sa méchanceté le méchant tombera.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 La justice des hommes droits les sauve; mais les méchants se prennent dans leur méchanceté.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 A la mort du méchant son espoir s'évanouit, et l'attente des impies s'évanouit.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 Le juste est sauvé de la détresse, et l'impie vient l'y remplacer.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 Par ses discours le profane perd son prochain, mais par la sagesse des justes il est sauvé.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 La ville se réjouit du bonheur du juste; et quand les méchants périssent, c'est chant de joie.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 La bénédiction du juste élève une cité, mais les propos des impies causent sa décadence.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 Qui parle avec mépris de son prochain, manque de sens; mais l'homme qui a la prudence, se tait.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 Qui va calomniant, dévoile les secrets; mais l'homme sûr tient la chose cachée.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 Faute de directions un peuple tombe; mais il y a salut où les conseillers sont en nombre.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 Mal en arrive à qui cautionne autrui; mais quand on hait ceux qui s'engagent de la main, on est en sûreté.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 La femme qui a la grâce, est en possession de l'honneur, comme ceux qui ont la force, le sont des richesses.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 Celui qui en use bien avec lui-même, a de la bonté; mais celui qui se maltraite, est impitoyable.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 L'impie fait un gain qui le trompe; et celui qui sème la justice, un gain assuré.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 L'homme ferme en la justice parvient à la vie; et celui qui poursuit le mal, à la mort.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 L'Éternel abhorre les hommes pervertis en leur cœur; Il a pour agréables ceux qui suivent le droit chemin.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 Qu'ils se donnent la main, les méchants ne seront point impunis; mais la race des justes est sauvée.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 Un anneau d'or au groin d'un pourceau, c'est dans une femme beauté et déraison.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 Le souhait du juste n'a pour fin que le bien; mais la perspective des méchants, c'est la peine.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 Il en est qui répandent, et reçoivent plus encore; il en est qui épargnent plus qu'il n'est juste, et c'est pour s'appauvrir.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 Une âme bienfaisante obtiendra l'abondance, et celui qui restaure, sera restauré.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 Qui garde son blé, par le peuple est maudit; mais la bénédiction est sur la tête de celui qui le vend.
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 Qui s'applique au bien, cherche la bienveillance; mais le mal survient à qui cherche le mal.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 Qui s'appuie sur sa richesse, tombera; mais comme le feuillage les justes verdiront.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 Celui qui met le désordre dans sa maison, n'hérite que du vent, et l'insensé devient le serviteur du sage.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 Le fruit du juste est un fruit de l'arbre de vie, et le sage captive les cœurs.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 Vois! sur la terre le juste reçoit son salaire; combien plus le méchant et le pécheur!
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?