Luc 14
1 Et il advint, qu'étant entré dans la maison de l'un des chefs des pharisiens, un jour de sabbat, pour prendre un repas, ils étaient occupés à l'épier.
Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.
2 Et voici, il y avait devant lui un homme hydropique;
Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.
3 et Jésus prenant la parole dit aux légistes et aux pharisiens: « Est-il permis, oui ou non, d'opérer une guérison le jour du sabbat? »
Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"
4 Mais ils se turent; et l'ayant pris à lui, il le guérit et le congédia;
Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.
5 et il leur dit: « Lequel de vous, si son fils ou son bœuf tombe dans un puits, ne l'en retirera aussitôt le jour du sabbat? »
Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"
6 Et ils ne purent de leur côté répondre à cela.
Og de kunde ikke give Svar derpå.
7 Or il adressait aux conviés une parabole, après avoir remarqué comment ils choisissaient les premières places, en leur disant:
Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:
8 « Lorsque tu auras été convié par quelqu'un à des noces, ne t'installe pas à la première place, de peur qu'un plus noble que toi n'ait été convié par lui,
"Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,
9 et que celui qui vous a conviés l'un et l'autre ne te dise: « Fais place à celui-ci, » et alors tu te mettras avec honte à occuper la dernière place.
og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.
10 Mais quand tu auras été convié, va t'établir à la dernière place, afin que, lorsque celui qui t'a convié sera venu, il te dise: « Ami, monte plus haut. » Alors tu seras honoré en présence de tous ceux qui sont à table avec toi.
Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.
11 Car quiconque s'élève lui-même sera abaissé et celui qui s'abaisse lui-même sera élevé. »
Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."
12 Or il disait aussi à celui qui l'avait convié: « Quand tu donnes une collation ou un repas, n'invite ni tes amis, ni tes frères, ni tes parents, ni de riches voisins, de peur qu'eux aussi ne t'invitent à leur tour, et qu'on ne te rende la pareille.
Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.
13 Mais quand tu donnes un festin, invite les pauvres, les estropiés les boiteux, les aveugles,
Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!
14 et tu seras heureux de ce qu'ils ne peuvent te rendre la pareille, car elle te sera rendue lors de la résurrection des justes. »
Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."
15 Mais après avoir entendu cela l'un des conviés lui dit: « Heureux quiconque prendra un repas dans le royaume de Dieu! »
Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."
16 Mais il lui dit: « Un homme donnait un grand repas, et il invita plusieurs personnes,
Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.
17 et il envoya son esclave à l'heure du repas dire aux conviés: « Venez, car c'est déjà prêt. »
Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.
18 Et tous, d'un même accord, se mirent à s'excuser. Le premier lui dit: « J'ai acheté un champ, et je suis obligé d'aller le visiter; je te prie, veuille m'excuser. »
Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
19 Et un autre dit: « J'ai acheté cinq paires de bœufs, et je vais les essayer; je te prie, veuille m'excuser. »
Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!
20 Et un autre dit: « J'ai pris femme, et à cause de cela je ne puis pas aller. »
Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.
21 Et l'esclave vint rapporter cela à son maître. Alors le chef de famille irrité dit à son esclave: « Va promptement dans les rues et les ruelles de la ville, et amène ici les pauvres, et les estropiés, et les aveugles et les boiteux. »
Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!
22 Et l'esclave dit: « Seigneur, ce que tu as ordonné est fait, et il y a encore de la place. »
Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.
23 Et le maître dit à l'esclave: « Va le long des chemins et des clôtures, et contrains d'entrer afin que la maison soit pleine;
Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.
24 je vous déclare en effet qu'aucun de ces hommes que j'avais conviés ne goûtera de mon repas. »
Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."
25 Or une foule nombreuse cheminait avec lui, et s'étant retourné il leur dit:
Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:
26 « Si quelqu'un vient à moi et ne hait pas son propre père, et sa mère, et sa femme, et ses enfants, et ses frères, et ses sœurs, et en outre encore sa propre vie, il ne peut pas être mon disciple.
"Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.
27 Quiconque donc ne porte pas sa propre croix et ne marche pas derrière moi ne peut pas être mon disciple.
Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
28 Quel est en effet celui d'entre vous qui, voulant bâtir une tour, ne s'asseye d'abord pour calculer la dépense et voir s'il a de quoi en venir à bout?
Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,
29 De peur que, si, après avoir posé la fondation, il ne peut achever, tous les spectateurs ne se mettent à le bafouer, en disant:
for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:
30 « Cet homme a commencé à bâtir et il n'a pu achever! »
Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.
31 Ou bien quel est le roi qui, se mettant en marche pour faire la guerre à un autre roi, ne s'asseye d'abord afin de délibérer s'il peut avec dix mille hommes affronter celui qui s'avance contre lui avec vingt mille?
Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
32 Autrement, pendant que l'autre est encore éloigné, il lui envoie une ambassade pour demander la paix.
Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.
33 Ainsi donc quiconque d'entre vous ne renonce pas à tout ce qu'il possède ne peut être mon disciple.
Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.
34 Le sel est donc bon; mais si le sel même s'est affadi, avec quoi l'assaisonnera-t-on?
Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?
35 Il n'est bon ni pour la terre ni pour le fumier; on le jettera dehors. Que celui qui a des oreilles pour entendre entende.
Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"
