Job 8
1 Et Bildad de Such prit la parole et dit:
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 Jusques à quand tiendras-tu ces discours? Les paroles de ta bouche ont la violence de l'ouragan.
"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
3 Dieu fera-t-Il plier la loi, et le Tout-puissant, plier la justice?
Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
4 Si tes fils ont péché contre Lui, Il les a mis à la merci de leur crime.
Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
5 Mais si tu veux chercher Dieu, et du Tout-puissant implorer la clémence,
så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!
6 si tu es pur et droit, oh! alors Il veillera sur toi, et donnera le bonheur à la maison d'un juste,
Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
7 et tes commencements auront été petits, tant ton avenir aura de grandeur.
din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.
8 Interroge en effet l'âge qui précède, et fais attention aux recherches de ses pères:
Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
9 (car nous sommes d'hier, et nous ne savons pas, car nos jours sont une ombre sur la terre).
Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.
10 Ne t'instruiront-ils pas? ne te diront-ils pas, et de leur cœur ces mots ne sortiront-ils pas?
Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
11 Le papyrus grandit-il où il n'y a pas de marais? le roseau prospère-t-il où il n'y a pas d'eau?
Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
12 il en est encore à son premier jet, on ne le fauche pas, cependant il sèche avant toutes les herbes.
Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
13 Tel est le chemin de quiconque oublie Dieu, et l'espoir de l'impie s'évanouit,
Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:
14 son assurance est brisée, en une toile d'araignée il met sa confiance;
som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
15 il s'appuie sur sa maison, et elle ne tient pas, il s'y cramponne, et elle ne reste pas debout.
han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.
16 Il est plein de sève aux rayons mêmes du soleil, et ses jets s'étendent au delà de son enclos,
I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
17 dans des monceaux de cailloux ses racines s'insinuent, il affronte un sol pierreux;
i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
18 qu'on l'arrache de sa place, elle le renie: « Je ne t'ai jamais vu! »
men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"
19 Telles sont les délices de ses voies, et de la poussière il en croîtra d'autres.
Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
20 Voici, Dieu ne rejette pas l'innocent, mais Il ne prend point les pécheurs par la main:
Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.
21 si bien qu'il remplira ta bouche d'allégresse, et tes lèvres, de jubilation.
End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
22 Ceux qui te haïssent, seront couverts de honte, et la tente des impies cessera d'être,
dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
