Job 11

1 Et Zophar de Naama prit la parole et dit:

Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:

2 A tant de paroles ne répondra-t-on point? Et l'homme aux discours aura-t-il gain de cause?

"Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?

3 A tes vains propos des hommes se tairont-ils, pour que tu te moques, sans que nul te réponde,

Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?

4 que tu dises: Ma doctrine est pure; et je suis net à Tes yeux?

Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"

5 Mais que Dieu veuille parler, et ouvrir ses lèvres contre toi,

Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,

6 pour te révéler les mystères d'une sagesse double de notre prudence! et tu verras que pour toi Dieu oublie une partie de ton crime.

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

7 Atteindras-tu à la portée de Dieu? A la science parfaite du Tout-puissant atteindras-tu?

Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?

8 C'est la hauteur des Cieux! que ferais-tu? plus que la profondeur des Enfers! que saurais-tu? (Sheol h7585)

Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol h7585)

9 Elle mesure en longueur plus que la terre, en largeur plus que la mer.

Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.

10 S'Il se porte agresseur, s'Il saisit, s'il convoque, qui l'arrêtera?

Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?

11 Car Il connaît les hommes méchants, et voit le mal, sans effort d'attention.

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

12 Mais l'homme est stupide dans sa sagacité, et le poulain de l'onagre naît l'égal d'un humain.

så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

13 Mais si tu diriges bien ton cœur, et que tu tendes vers Lui tes mains,

Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,

14 (secoue le mal qui est en ta main, et ne laisse pas l'iniquité loger dans ta tente!)

hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

15 alors tu lèveras la tête sans reproche, tu seras ferme et sans crainte;

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

16 alors tu oublieras ta peine; il t'en souviendra comme d'eaux écoulées;

ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;

17 la vie surgira plus claire que le midi; assombri, tu seras comme le matin;

dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

18 tu auras de l'assurance, car il y aura espérance; outragé, tu te coucheras tranquille;

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

19 dans ton repos, nul ne te troublera, et plusieurs flatteront ton visage.

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

20 Mais les yeux des impies se consumeront, la retraite leur sera coupée, et leur espoir sera un dernier soupir.

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!