Job 10
1 Ma vie donne à mon cœur du dégoût: je veux me soulager, donner cours à mes plaintes, et parler dans l'amertume de mon âme.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 Je dis à Dieu: Ne me condamne pas! Déclare-moi sur quoi tu me prends à partie!
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Est-ce un bonheur pour toi de me maltraiter, de rejeter l'ouvrage de tes mains, et de prêter la lumière aux complots des impies?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
4 As-tu des yeux de chair? vois-tu, comme voient les mortels?
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Tes jours sont-ils comme les jours des mortels. et tes années, comme celles des humains,
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
6 que tu fais une enquête de ma faute, et une perquisition de mon péché,
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 sachant bien que je ne suis pas coupable, et que nul ne peut sauver de ta main?
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8 Tes mains m'ont façonné, m'ont fait, en entier; et tu veux me détruire!
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Ah! souviens-toi que tu m'as modelé comme l'argile! et dans la poudre tu veux me faire rentrer!
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Ne m'as-tu pas versé comme du lait? comme le caillé ne m'as-tu pas fait prendre?
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 De peau et de chair tu m'as revêtu, d'os et de nerfs tu m'as tissé,
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 tu m'as donné la vie et la grâce, tes soins ont protégé ma respiration:
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
13 et tu me réservais ces maux dans ton cœur! Je sais qu'ils étaient dans ta pensée.
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 Au cas que je péchasse, tu voulais m'épier, et ne point m'absoudre de ma faute.
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Suis-je coupable? malheur à moi! innocent? je n'ose lever la tête, rassasié d'opprobre, et voyant ma misère;
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 qu'elle se lève, tu vas, tel qu'un lion, me donner la chasse, et renouveler sur moi tes miracles,
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 m'opposer de nouveaux témoins, redoubler ta fureur contre moi, et faire contre moi se succéder les bataillons.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 Ah! pourquoi me tiras-tu du sein de ma mère? Je serais expiré, et aucun œil ne m'eût vu;
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
19 je serais comme n'ayant pas été; du ventre au tombeau j'aurais été porté.
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 Qu'ai-je, sinon quelques jours? Qu'Il cesse! se retire de moi, pour que je me rassérène un peu,
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 avant que je m'en aille, pour ne plus revenir, dans la région des ténèbres et de l'ombre de mort,
før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 région sombre comme la nuit, d'ombre de mort et de désordre, où la clarté ressemble aux ténèbres!
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."
