< Ézéchiel 15 >
1 Et la parole de l'Éternel me fut adressée en ces mots:
HERRENs Ord kom til mig således:
2 Fils de l'homme, qu'aurait de plus que tout autre bois la vigne, le sarment, quand il est parmi les bois coupés dans la forêt?
Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer, Ranken, som står iblandt Skovens Træer?
3 En tirera-t-on du bois pour en faire un ouvrage? En tirera-t-on un piquet pour y suspendre toutes sortes de meubles?
Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man deraf en Knag til at hænge alskens Redskaber på?
4 Voici, on le met au feu pour l'alimenter. Quand le feu en a dévoré les deux bouts et consumé le milieu, est-il alors bon à être travaillé?
Når den så oven i købet har været givet Ilden til Føde, så at Ilden har fortæret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer den så til noget?
5 Voici, quand il était entier, on ne pouvait en faire aucun ouvrage; combien moins, quand le feu l'a dévoré et consumé, pourra-t-on en faire un ouvrage!
Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortæret den og den er svedet.
6 Aussi, ainsi parle le Seigneur, l'Éternel: Tel le bois de la vigne que je mets au feu avec le bois de la forêt, pour l'alimenter, ainsi je livrerai les habitants de Jérusalem.
Derfor, så siger den Herre HERREN: Som det går Vinstokken blandt Skovens Træer, hvilke jeg giver Ilden til Føde, således giver jeg Jerusalems Indbyggere hen;
7 Et je tournerai ma face contre eux; s'ils se tirent d'un feu, un autre feu les dévorera, afin que vous reconnaissiez que je suis l'Éternel, quand je tournerai ma face contre eux.
jeg vender mit Åsyn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal dog fortære dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg vender mit Åsyn imod dem.
8 Et je ferai du pays un désert, parce qu'ils se sont rendus coupables, dit le Seigneur, l'Éternel.
Og jeg gør Landet øde, fordi de var troløse, lyder det fra den Herre HERREN.