< Psaumes 94 >
1 Dieu des vengeances, Éternel, Dieu des vengeances, fais briller ta splendeur!
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Élève-toi, juge de la terre, rends la récompense aux orgueilleux!
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Jusques à quand les méchants, ô Éternel, jusques à quand les méchants triompheront-ils?
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 Jusques à quand tous les ouvriers d'iniquité se répandront-ils en discours insolents et se glorifieront-ils?
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 Éternel, ils écrasent ton peuple, et ils oppriment ton héritage.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 Ils tuent la veuve et l'étranger, et mettent à mort les orphelins.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 Et ils disent: L'Éternel ne le voit pas, le Dieu de Jacob n'y prend pas garde.
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Prenez garde, vous les plus stupides du peuple! Insensés, quand serez-vous intelligents?
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Celui qui plante l'oreille n'entendra-t-il pas? Celui qui forme l'œil ne verra-t-il pas?
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 Celui qui châtie les nations, ne punira-t-il pas, lui qui enseigne aux hommes la science?
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 L'Éternel connaît que les pensées de l'homme ne sont que vanité.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Heureux l'homme que tu châties, ô Éternel, et que tu instruis par ta loi,
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 Pour le mettre à l'abri des jours d'adversité, jusqu'à ce que la fosse soit creusée pour le méchant.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 Car l'Éternel ne délaisse point son peuple et n'abandonne point son héritage.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 Car le jugement sera conforme à la justice; et tous ceux qui sont droits de cœur le suivront.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Qui se lèvera pour moi contre les méchants? Qui m'assistera contre les ouvriers d'iniquité?
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 Si l'Éternel n'eût été mon secours, bientôt mon âme eût habité le lieu du silence.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 Lorsque j'ai dit: Mon pied a glissé, ta bonté, ô Éternel, m'a soutenu.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 Quand j'avais beaucoup de pensées au-dedans de moi, tes consolations ont réjoui mon âme.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Serais-tu l'allié du trône de méchanceté, qui forge des injustices contre la loi?
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 Ils s'assemblent contre l'âme du juste et condamnent le sang innocent.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 Mais l'Éternel est ma haute retraite; mon Dieu est le rocher de mon refuge.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 Il fera retomber sur eux leur iniquité, et les détruira par leur propre méchanceté; l'Éternel notre Dieu les détruira.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.