Psaumes 81
1 Chantez avec allégresse à Dieu, notre force; jetez des cris de réjouissance au Dieu de Jacob!
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Entonnez le chant; faites résonner le tambourin, la harpe agréable avec la lyre.
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Sonnez de la trompette à la nouvelle lune, à la pleine lune, au jour de notre fête.
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 Car c'est une loi pour Israël, une ordonnance du Dieu de Jacob.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 Il en fit un statut pour Joseph, quand il sortit contre le pays d'Égypte; là j'entendis un langage que je ne connaissais pas.
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 J'ai déchargé, dit-il, son épaule du fardeau; ses mains ont lâché la corbeille.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 Tu as crié dans la détresse, et je t'ai délivré; je t'ai répondu, caché dans le tonnerre; je t'ai éprouvé aux eaux de Mériba. (Sélah)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Écoute, mon peuple, et je t'exhorterai; Israël, si tu m'écoutais!
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 Qu'il n'y ait point chez toi de dieu étranger; ne te prosterne pas devant les dieux des nations!
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Je suis l'Éternel, ton Dieu, qui t'ai fait remonter du pays d'Égypte. Ouvre ta bouche, et je la remplirai.
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Mais mon peuple n'a pas écouté ma voix; Israël n'a pas voulu m'obéir.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 Et je les ai abandonnés à la dureté de leur cœur, pour marcher selon leurs conseils.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 Oh! si mon peuple voulait m'écouter, qu'Israël marchât dans mes voies!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 J'eusse en un instant fait ployer leurs ennemis, j'aurais tourné ma main contre leurs adversaires.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Ceux qui haïssent l'Éternel eussent flatté Israël, et son temps heureux eût toujours duré.
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Dieu les eût nourris de la mœlle du froment. Je t'eusse rassasié du miel du rocher.
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe”.
