< Psaumes 77 >

1 Ma voix s'adresse à Dieu, et je crie, ma voix s'adresse à Dieu, et il m'écoutera.
Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
2 Au jour de ma détresse, j'ai cherché le Seigneur; la nuit, ma main était étendue vers lui et ne se lassait point; mon âme refusait d'être consolée.
Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
3 Je me souvenais de Dieu, et je gémissais; je méditais, et mon esprit était abattu. (Sélah, pause)
Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
4 Tu avais retenu mes yeux dans les veilles; j'étais troublé, je ne pouvais parler.
Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
5 Je pensais aux jours d'autrefois, aux années des temps passés.
Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
6 Je me rappelais mes mélodies de la nuit; je méditais en mon cœur, et mon esprit examinait.
Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
7 Le Seigneur rejettera-t-il pour toujours, ne sera-t-il plus désormais propice?
Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
8 Sa bonté a-t-elle cessé pour toujours? Sa parole a-t-elle pris fin pour tous les âges?
Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
9 Dieu a-t-il oublié d'avoir pitié? A-t-il dans sa colère fermé ses compassions?
Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
10 Et j'ai dit: Voilà ce qui fait ma souffrance: C'est que la droite du Très-Haut a changé.
Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
11 Je me rappellerai les exploits de l'Éternel, me souvenant de tes merveilles d'autrefois;
Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
12 Je méditerai sur toutes tes œuvres, et je considérerai tes hauts faits.
Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
13 O Dieu, tes voies sont saintes! Quel autre Dieu est grand comme Dieu?
Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
14 Tu es le Dieu qui fait des merveilles; tu as fait connaître ta force parmi les peuples.
O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
15 Par ton bras, tu rachetas ton peuple, les enfants de Jacob et de Joseph. (Sélah)
Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
16 Les eaux te virent, ô Dieu! Les eaux te virent; elles tremblèrent; même les abîmes s'émurent.
Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
17 Les nues se répandirent en eaux; les nuages tonnèrent; tes traits aussi volèrent çà et là.
Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
18 Ton tonnerre gronda dans le tourbillon; les éclairs brillèrent sur le monde; la terre s'émut et trembla.
De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
19 Tu as fait ton chemin dans la mer, tes sentiers dans les grandes eaux; et tes traces n'ont point été connues.
Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
20 Tu as conduit ton peuple comme un troupeau, par la main de Moïse et d'Aaron.
Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

< Psaumes 77 >