Psaumes 69
1 Sauve-moi, ô Dieu, car les eaux ont atteint ma vie!
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
2 Je suis plongé dans un bourbier profond, où je ne puis prendre pied; je suis entré dans l'abîme des eaux, et les flots m'ont submergé.
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 Je suis las de crier; ma gorge est desséchée; mes yeux se consument à attendre mon Dieu.
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 Ceux qui me haïssent sans cause, passent en nombre les cheveux de ma tête; ceux qui m'attaquent et qui sont mes ennemis sans sujet, se renforcent; je dois alors rendre ce que je n'ai pas ravi.
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 O Dieu! tu connais ma folie, et mes fautes ne te sont point cachées.
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 Que ceux qui s'attendent à toi ne soient pas honteux à cause de moi, Seigneur, Éternel des armées! Que ceux qui te cherchent ne soient pas confus à mon sujet, ô Dieu d'Israël!
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 Car c'est pour toi que je porte l'opprobre, et que la honte a couvert mon visage.
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 Je suis devenu un étranger pour mes frères, et un inconnu pour les fils de ma mère.
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 Car le zèle de ta maison m'a dévoré, et les outrages de ceux qui t'outragent sont tombés sur moi,
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 Et j'ai pleuré en jeûnant; mais cela même m'a été un opprobre.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 J'ai aussi pris le sac pour vêtement; mais j'ai été l'objet de leurs railleries.
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Ceux qui sont assis à la porte s'entretiennent de moi; les buveurs de boissons fortes font de moi le sujet de leurs chansons.
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 Pour moi, ma prière s'adresse à toi, ô Éternel, dans le temps de ta faveur. O Dieu, selon ta grande bonté, réponds-moi et me délivre, selon ta fidélité!
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Tire-moi du bourbier, et que je n'enfonce pas; que je sois délivré de mes ennemis et des eaux profondes!
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 Que le courant des eaux ne me submerge pas, que je ne sois pas englouti par le gouffre, et que la fosse ne referme pas sa bouche sur moi!
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 Éternel, réponds-moi, car ta faveur est bonne; selon la grandeur de tes compassions, tourne-toi vers moi!
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 Et ne cache pas ta face à ton serviteur, car je suis en détresse; hâte-toi, réponds-moi!
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 Approche-toi de mon âme, rachète-la; à cause de mes ennemis, délivre-moi!
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 Toi, tu sais mon opprobre, et ma honte, et ma confusion; tous mes adversaires sont devant tes yeux.
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 L'opprobre m'a brisé le cœur, et je suis languissant; j'ai attendu de la compassion, mais il n'y en a point; des consolateurs, mais je n'en trouve pas.
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 Ils mettent du fiel dans ma nourriture, et dans ma soif ils m'abreuvent de vinaigre.
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 Que leur table devienne un piège devant eux, et un filet dans leur sécurité!
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 Que leurs yeux s'obscurcissent pour ne plus voir; et fais trembler continuellement leurs reins!
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 Répands sur eux ton indignation, et que l'ardeur de ton courroux les atteigne!
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 Que leur demeure soit déserte, et que personne n'habite dans leurs tentes!
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 Car ils persécutent celui que tu as frappé, et ils racontent la douleur de ceux que tu as blessés.
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 Ajoute iniquité à leurs iniquités, et qu'ils n'aient point de part à ta justice.
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 Qu'ils soient effacés du livre de vie, et ne soient pas inscrits avec les justes!
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 Pour moi, je suis affligé et dans la douleur; ta délivrance, ô Dieu, me mettra dans une haute retraite!
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 Je célébrerai le nom de Dieu par des chants; je le magnifierai par des louanges.
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 Et cela plaira mieux à l'Éternel qu'un taureau, qu'un veau ayant des cornes et l'ongle divisé.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 Les humbles le verront et se réjouiront; votre cœur revivra, vous qui cherchez Dieu.
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 Car l'Éternel écoute les misérables, et il ne dédaigne point ses captifs.
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 Que les cieux et la terre le louent, les mers et tout ce qui s'y meut!
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 Car Dieu sauvera Sion et bâtira les villes de Juda; on y habitera, on la possédera.
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 La race de ses serviteurs l'aura pour héritage; ceux qui aiment son nom, y auront leur demeure.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
