Psaumes 56

1 O Dieu, aie pitié de moi, car les hommes me poursuivent; tout le jour ils me font la guerre, ils me pressent.

(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

2 Tout le jour mes adversaires me poursuivent; car plusieurs font la guerre contre moi, ô Dieu Très-Haut!

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

3 Le jour où je craindrai, je me confierai en toi.

Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

4 Je louerai Dieu et sa promesse; je me confie en Dieu, je ne crains rien; que me ferait l'homme?

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

5 Tout le jour ils tordent mes paroles; ils ne pensent qu'à me nuire.

De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

6 Ils s'assemblent; ils se tiennent cachés; ils observent mes pas, car ils en veulent à ma vie.

De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

7 Ils comptent sur l'iniquité pour se sauver. O Dieu, précipite les peuples dans ta colère!

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

8 Tu comptes mes allées et mes venues; mets mes larmes dans tes vaisseaux; ne sont-elles pas dans ton livre?

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

9 Le jour où je crierai à toi, mes ennemis seront repoussés en arrière; je sais que Dieu est pour moi.

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

10 Je louerai Dieu et sa promesse; je louerai l'Éternel et sa promesse.

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

11 Je m'assure en Dieu; je ne crains rien; que me ferait l'homme?

Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

12 O Dieu, j'accomplirai les vœux que je t'ai faits; je te rendrai des actions de grâces.

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

13 Car tu as délivré mon âme de la mort et mes pieds de chute, afin que je marche devant Dieu, dans la lumière des vivants.

Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.