< Psaumes 56 >
1 O Dieu, aie pitié de moi, car les hommes me poursuivent; tout le jour ils me font la guerre, ils me pressent.
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 Tout le jour mes adversaires me poursuivent; car plusieurs font la guerre contre moi, ô Dieu Très-Haut!
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 Le jour où je craindrai, je me confierai en toi.
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 Je louerai Dieu et sa promesse; je me confie en Dieu, je ne crains rien; que me ferait l'homme?
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 Tout le jour ils tordent mes paroles; ils ne pensent qu'à me nuire.
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 Ils s'assemblent; ils se tiennent cachés; ils observent mes pas, car ils en veulent à ma vie.
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 Ils comptent sur l'iniquité pour se sauver. O Dieu, précipite les peuples dans ta colère!
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 Tu comptes mes allées et mes venues; mets mes larmes dans tes vaisseaux; ne sont-elles pas dans ton livre?
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 Le jour où je crierai à toi, mes ennemis seront repoussés en arrière; je sais que Dieu est pour moi.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 Je louerai Dieu et sa promesse; je louerai l'Éternel et sa promesse.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 Je m'assure en Dieu; je ne crains rien; que me ferait l'homme?
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 O Dieu, j'accomplirai les vœux que je t'ai faits; je te rendrai des actions de grâces.
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 Car tu as délivré mon âme de la mort et mes pieds de chute, afin que je marche devant Dieu, dans la lumière des vivants.
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.