Matthieu 8
1 Quand Jésus fut descendu de la montagne, une grande multitude de peuple le suivit.
Men da han var gaaet ned af Bjerget, fulgte store Skarer ham.
2 Et voici, un lépreux vint se prosterner devant lui, et lui dit: Seigneur, si tu le veux, tu peux me nettoyer.
Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: „Herre! om du vil, saa kan du rense mig.‟
3 Et Jésus, étendant la main le toucha, et lui dit: Je le veux, sois nettoyé. Et aussitôt il fut nettoyé de sa lèpre.
Og han udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: „Jeg vil; bliv ren!‟ Og straks blev han renset for sin Spedalskhed.
4 Puis Jésus lui dit: Garde-toi de le dire à personne; mais va-t'en, montre-toi au sacrificateur, et offre le don que Moïse a ordonné, afin que cela leur serve de témoignage.
Og Jesus siger til ham: „Se til, at du ikke siger det til nogen; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem.‟
5 Et Jésus étant entré dans Capernaüm, un centenier vint à lui, le priant, et lui disant:
Men da han gik ind i Kapernaum, traadte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
6 Seigneur! mon serviteur est au lit dans la maison, malade de paralysie, et fort tourmenté.
„Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarlig.‟
7 Et Jésus lui dit: J'irai, et je le guérirai.
Jesus siger til ham: „Jeg vil komme og helbrede ham.‟
8 Et le centenier répondit, et lui dit: Seigneur! je ne suis pas digne que tu entres sous mon toit; mais dis seulement une parole, et mon serviteur sera guéri.
Og Høvedsmanden svarede og sagde: „Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredet.
9 Car quoique je sois un homme soumis à la puissance d'autrui, j'ai sous moi des soldats, et je dis à l'un: Va, et il va; et à l'autre: Viens, et il vient; et à mon serviteur: Fais cela, et il le fait.
Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.‟
10 Jésus l'ayant entendu, en fut étonné, et il dit à ceux qui le suivaient: Je vous dis en vérité que je n'ai point trouvé une si grande foi, pas même en Israël.
Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: „Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
11 Aussi je vous dis que plusieurs viendront d'Orient et d'Occident, et seront à table dans le royaume des cieux, avec Abraham, Isaac et Jacob,
Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
12 Mais que les enfants du royaume seront jetés dans les ténèbres de dehors; là seront les pleurs et les grincements de dents.
Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.‟
13 Alors Jésus dit au centenier: Va, et qu'il te soit fait selon que tu as cru; et à l'heure même son serviteur fut guéri.
Og Jesus sagde til Høvedsmanden: „Gaa bort, dig ske, som du troede!‟ Og Drengen blev helbredet i den samme Time.
14 Puis Jésus, étant venu à la maison de Pierre, vit sa belle-mère couchée au lit et ayant la fièvre.
Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
15 Et il lui toucha la main, et la fièvre la quitta; puis elle se leva, et les servit.
Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
16 Sur le soir, on lui présenta plusieurs démoniaques, dont il chassa les mauvais esprits par sa parole; il guérit aussi tous ceux qui étaient malades;
Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
17 Afin que s'accomplît ce qui avait été dit par Ésaïe le prophète en ces termes: Il a pris nos langueurs, et s'est chargé de nos maladies.
for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: „Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.‟
18 Or, Jésus, voyant une grande foule de peuple autour de lui, ordonna qu'on passât à l'autre bord du lac.
Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
19 Alors un scribe, s'étant approché, lui dit: Maître! je te suivrai partout où tu iras.
Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: „Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.‟
20 Et Jésus lui dit: Les renards ont des tanières, et les oiseaux de l'air des nids; mais le Fils de l'homme n'a pas où reposer sa tête.
Og Jesus siger til ham: „Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.‟
21 Et un autre de ses disciples lui dit: Seigneur! permets que j'aille auparavant ensevelir mon père.
Men en anden af Disciplene sagde til ham: „Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.‟
22 Mais Jésus lui dit: Suis-moi, et laisse les morts ensevelir leurs morts.
Men Jesus siger til ham: „Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!‟
23 Ensuite il entra dans la barque, et ses disciples le suivirent.
Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
24 Et il s'éleva tout à coup une grande tourmente sur la mer, en sorte que la barque était couverte par les flots; mais il dormait.
Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
25 Et ses disciples, s'approchant, le réveillèrent, et lui dirent: Seigneur, sauve-nous, nous périssons.
Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: „Herre, frels os! vi forgaa.‟
26 Et il leur dit: Pourquoi avez-vous peur, gens de petite foi? Et s'étant levé, il parla avec autorité aux vents et à la mer, et il se fit un grand calme.
Og han siger til dem: „Hvorfor ere I bange, I lidettroende?‟ Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
27 Et ces gens-là furent dans l'admiration, et ils disaient: Quel est cet homme, à qui les vents mêmes et la mer obéissent?
Men Menneskene forundrede sig og sagde: „Hvem er dog denne, siden baade Vindene og Søen ere ham lydige?‟
28 Quand il fut arrivé à l'autre bord, dans le pays des Gergéséniens, deux démoniaques, étant sortis des sépulcres, vinrent à lui, si furieux que personne n'osait passer par ce chemin-là;
Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare saare vilde, saa at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
29 Et ils se mirent à crier en disant: Qu'y a-t-il entre nous et toi, Jésus, Fils de Dieu? Es-tu venu ici pour nous tourmenter avant le temps?
Og se, de raabte og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?‟
30 Or, il y avait assez loin d'eux un grand troupeau de pourceaux qui paissait.
Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
31 Et les démons le prièrent, et lui dirent: Si tu nous chasses, permets-nous d'entrer dans ce troupeau de pourceaux.
Og de onde Aander bade ham og sagde: „Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!‟
32 Et il leur dit: Allez. Et étant sortis, ils allèrent dans le troupeau de pourceaux; et aussitôt tout le troupeau de pourceaux se précipita avec impétuosité dans la mer, et ils moururent dans les eaux.
Og han sagde til dem: „Gaar!‟ Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
33 Alors ceux qui les paissaient s'enfuirent; et étant venus dans la ville, ils y racontèrent tout et ce qui était arrivé aux démoniaques.
Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gaaet til med de besatte.
34 Aussitôt toute la ville sortit au-devant de Jésus; et dès qu'ils le virent, ils le prièrent de se retirer de leurs quartiers.
Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de saa ham, bade de ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
