Job 4
1 Alors Éliphaz, de Théman, prit la parole, et dit:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Si l'on tente de te parler, te fâcheras-tu? Mais qui pourrait retenir ses paroles?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Voici, tu as souvent instruit les autres, et tu as fortifié les mains affaiblies;
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 Tes paroles ont relevé ceux qui chancelaient, et tu as raffermi les genoux qui pliaient.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 Et maintenant que le malheur t'arrive, tu te fâches; et parce qu'il t'a atteint, tu es tout éperdu!
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 Ta piété ne fait-elle pas ta confiance? Ton espérance, n'est-ce pas l'intégrité de tes voies?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 Cherche dans ta mémoire; quel est l'innocent qui a péri, et où des justes ont-ils été exterminés?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Pour moi, j'ai vu que ceux qui labourent l'iniquité et qui sèment la peine, la moissonnent.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 Ils périssent par le souffle de Dieu, et ils sont consumés par le vent de sa colère.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 Le rugissement du lion, le cri du grand lion cesse, et les dents du lionceau sont anéanties;
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 Le lion périt faute de proie, et les petits de la lionne sont dispersés.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 Une parole m'est furtivement arrivée, et mon oreille en a saisi le murmure.
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 Au milieu de mes pensées, pendant les visions de la nuit, quand un profond sommeil tombe sur les humains,
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 Une frayeur et un tremblement me saisirent, et effrayèrent tous mes os.
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Un esprit passa devant moi, et fit hérisser le poil de ma chair.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 Il se tint là et je ne reconnus pas son visage; une figure était devant mes yeux. Il y eut un silence; et j'entendis une voix:
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 “L'homme sera-t-il juste devant Dieu? L'homme sera-t-il pur devant celui qui l'a fait?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 Voici, il ne se fie pas à ses serviteurs, il trouve des défauts à ses anges.
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 Combien plus chez ceux qui habitent des maisons d'argile, qui ont leurs fondements dans la poussière, qu'on écrase comme des vermisseaux!
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Ils sont détruits du matin au soir; sans qu'on y prenne garde, ils périssent pour toujours.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 La corde de leur tente est coupée, ils meurent, sans avoir été sages. “
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
