< Job 28 >
1 L'argent a des lieux d'extraction, et l'or a des endroits où on l'affine.
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Le fer se tire de la poussière, et la pierre fondue donne l'airain.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 L'homme dissipe les ténèbres; il explore, jusqu'aux extrêmes limites, la pierre qui est dans l'obscurité et l'ombre de la mort.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 Il creuse un puits, loin des passants; ne se souvenant plus de ses pieds, il est suspendu et balancé loin des humains.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 C'est de la terre que sort le pain, et elle est bouleversée, dans ses profondeurs, comme par le feu.
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Ses rochers sont la demeure du saphir, et l'on y trouve la poudre d'or.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 L'oiseau de proie n'en connaît pas le chemin, et l'œil du milan ne le découvre pas.
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Les bêtes féroces n'y ont point marché, le lion n'a point passé par là.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 L'homme met la main sur le granit; il bouleverse les montagnes jusqu'en leurs fondements.
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Il taille des galeries dans les rochers, et son œil découvre tout ce qu'il y a de précieux.
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Il arrête la filtration des eaux, et il met au jour ce qui était caché.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Mais la sagesse, où la trouvera-t-on? Où donc est le lieu de l'intelligence?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 L'homme ne connaît pas son prix, et elle ne se trouve pas dans la terre des vivants.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 L'abîme dit: Elle n'est pas en moi; et la mer dit: Elle n'est pas avec moi.
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Elle ne se donne pas pour de l'or fin, elle ne s'achète pas au poids de l'argent.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 On ne la met pas en balance avec l'or d'Ophir; ni avec le précieux onyx, ni avec le saphir.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 On ne la compare point avec l'or et avec le verre, et on ne l'échange pas pour des vases d'or fin.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 On ne parle ni du corail ni du cristal, et la possession de la sagesse vaut plus que des perles.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 On ne la compare pas avec la topaze d'Éthiopie; on ne la met pas en balance avec l'or le plus fin.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Mais la sagesse, d'où viendra-t-elle? Et où donc est la demeure de l'intelligence?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Elle est cachée aux yeux de tous les vivants; elle se dérobe aux oiseaux des cieux.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Le gouffre et la mort disent: Nous avons de nos oreilles entendu parler d'elle.
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 C'est Dieu qui sait son chemin; c'est lui qui connaît sa demeure.
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 Car il regarde, lui, jusqu'aux extrémités du monde; il voit sous tous les cieux.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Quand il donnait au vent son poids, quand il pesait et mesurait les eaux,
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 Quand il prescrivait une loi à la pluie, et un chemin à l'éclair des tonnerres,
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 Il la vit alors et la proclama; il l'établit, et même il la sonda;
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Puis il dit à l'homme: Voici, la crainte du Seigneur, c'est la sagesse, et se détourner du mal, c'est l'intelligence.
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.