Job 17
1 Mon souffle se perd; mes jours s'éteignent; le tombeau m'attend!
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Certes, je suis entouré de railleurs, et mon œil veille toute la nuit au milieu de leurs insultes.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 Dépose un gage, sois ma caution auprès de toi-même; car qui voudrait répondre pour moi?
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Tu as fermé leur cœur à l'intelligence; c'est pourquoi tu ne les feras pas triompher.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 Tel livre ses amis au pillage, dont les enfants auront les yeux consumés.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 On a fait de moi la fable des peuples, un être à qui l'on crache au visage.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Et mon œil s'est consumé de chagrin, et tous mes membres sont comme une ombre.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Les hommes droits en sont consternés, et l'innocent est irrité contre l'impie.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 Le juste néanmoins persévère dans sa voie, et celui dont les mains sont pures redouble de constance.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Mais, pour vous tous, allons, recommencez! Je ne trouverai pas un sage parmi vous.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Mes jours sont passés; mes desseins, chers à mon cœur, sont renversés.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Ils changent la nuit en jour; ils disent la lumière proche, en face des ténèbres!
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 Quand je n'attends plus pour demeure que le Sépulcre, quand j'étends ma couche dans les ténèbres, (Sheol h7585)
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 Quand je crie au tombeau: Tu es mon père! et aux vers: Vous êtes ma mère et ma sœur!
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Où est donc mon espérance? Et mon espérance, qui pourrait la voir?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
