< Job 16 >
1 Et Job prit la parole, et dit:
Så tog Job til Orde og svarede:
2 J'ai souvent entendu de pareils discours; vous êtes tous des consolateurs fâcheux.
"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 N'y aura-t-il point de fin à ces discours en l'air? Et qu'est-ce qui te force à me répondre?
Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 Moi aussi, je parlerais comme vous, si vous étiez à ma place. J'accumulerais des paroles contre vous; je hocherais la tête sur vous;
Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5 Je vous fortifierais avec ma bouche, et le mouvement de mes lèvres vous soulagerait.
styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6 Si je parle, ma douleur ne sera point soulagée. Si je me tais, en sera-t-elle diminuée?
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7 Maintenant il m'a épuisé. Tu as dévasté toute ma famille,
Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8 Tu m'as saisi, et cela témoigne contre moi; ma maigreur s'est élevée contre moi, elle m'accuse en face.
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 Sa fureur m'a déchiré, et s'est acharnée sur moi. Il a grincé des dents contre moi; mon ennemi aiguise contre moi ses yeux.
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 Ils ont ouvert contre moi leur bouche; ils m'ont frappé à la joue pour m'outrager; ils se réunissent tous ensemble contre moi.
de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 Dieu m'a livré à l'impie; il m'a jeté aux mains des méchants.
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 J'étais en repos, et il m'a écrasé; il m'a saisi à la gorge, et il m'a brisé. Il m'a posé en butte à ses traits.
Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 Ses flèches m'environnent; il me perce les reins, et ne m'épargne pas; il répand à terre mon fiel.
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14 Il me fait plaie sur plaie; il court sur moi comme un guerrier.
Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 J'ai cousu un sac sur ma peau; j'ai souillé mon front dans la poussière;
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16 J'ai le visage tout enflammé, à force de pleurer, et l'ombre de la mort est sur mes paupières,
mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17 Quoiqu'il n'y ait point de crime dans mes mains, et que ma prière soit pure.
skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18 O terre, ne cache point mon sang, et qu'il n'y ait aucun lieu où s'arrête mon cri!
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 A présent même, voici, j'ai mon témoin dans les cieux, et mon garant dans les hauts lieux.
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 Mes amis se moquent de moi: c'est vers Dieu que mon œil se tourne en pleurant,
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21 Pour qu'il décide entre l'homme et Dieu, entre le fils d'Adam et son semblable.
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 Car les années qui me sont comptées s'en vont, et j'entre dans un chemin d'où je ne reviendrai pas!
Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.