Job 12
1 Et Job prit la parole, et dit:
Men Job svarede og sagde:
2 Vraiment, vous êtes tout un peuple, et avec vous mourra la sagesse!
Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
3 J'ai pourtant du sens aussi bien que vous, je ne vous suis point inférieur; et qui ne sait de telles choses?
Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
4 Je suis un homme qui est en risée à son ami; un homme qui invoquait Dieu, et Dieu lui répondait! En risée! un homme juste, intègre!
Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
5 Mépris au malheur! telle est la pensée des heureux; le mépris est réservé à ceux dont le pied chancelle!
En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
6 Elles sont en paix, les tentes des pillards, et toutes les sécurités sont pour ceux qui irritent Dieu, qui se font un dieu de leur bras.
Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
7 Mais interroge donc les bêtes, et elles t'instruiront; ou les oiseaux des cieux, et ils te l'annonceront;
Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
8 Ou parle à la terre, et elle t'instruira; et les poissons de la mer te le raconteront.
Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
9 Qui ne sait, parmi tous ces êtres, que la main de Dieu a fait cet univers?
Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
10 Qu'il tient en sa main l'âme de tous les vivants, l'esprit de toute chair d'homme?
han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
11 L'oreille ne juge-t-elle pas des discours, comme le palais goûte les aliments?
Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12 La sagesse est dans les vieillards, et le discernement est le fruit des longs jours!
Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
13 Non, c'est en Dieu que se trouvent la sagesse et la force; c'est à lui qu'appartiennent le conseil et l'intelligence.
Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
14 Voici, il démolit, et on ne rebâtit point; il enferme quelqu'un, et on ne lui ouvre pas.
Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
15 Voici, il retient les eaux, et elles tarissent; il les lâche, et elles bouleversent la terre.
Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
16 En lui résident la puissance et la sagesse; de lui dépendent celui qui s'égare et celui qui égare.
Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
17 Il fait marcher pieds nus les conseillers; il frappe de folie les juges.
Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
18 Il relâche l'autorité des rois, et il serre la corde sur leurs reins.
Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
19 Il fait marcher pieds nus les prêtres, et il renverse les puissants.
Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
20 Il ôte la parole aux plus assurés, et il prive de sens les vieillards.
Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
21 Il verse le mépris sur les nobles, et il délie la ceinture des forts.
Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
22 Il met en évidence les profondeurs cachées dans les ténèbres, et il amène à la lumière l'ombre de la mort.
Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
23 Il agrandit les nations, et il les perd; il étend les nations, et il les conduit en captivité.
Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
24 Il ôte le sens aux chefs des peuples de la terre, et il les fait errer dans un désert sans chemin.
Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
25 Ils tâtonnent dans les ténèbres, sans aucune clarté, et il les fait errer comme un homme ivre.
De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.
