Luc 8
1 Ensuite Jésus alla de ville en ville et de village en village, prêchant et annonçant la bonne nouvelle du royaume de Dieu.
Og det skete i Tiden derefter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv
2 Il était accompagné des Douze et de quelques femmes qu'il avait guéries des mauvais esprits et de leurs maladies; c’était Marie, appelée Madeleine, de laquelle étaient sortis sept démons,
og nogle Kvinder, som vare helbredede fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Aander vare udfarne;
3 Jeanne, femme de Chouza, intendant d'Hérode, Suzanne et plusieurs autres qui l'assistaient de leurs biens, lui et ses disciples.
og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
4 Un jour que s'était amassée une foule nombreuse, grossie de ceux qui de ville en ville venaient vers lui, il leur dit en parabole:
Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:
5 «Un semeur sortit pour faire ses semailles; et, comme il semait, une partie de la semence tomba le long du chemin; elle fut foulée aux pieds, et les oiseaux du ciel la mangèrent.
„En Sædemand gik ud at saa sin Sæd; og idet han saaede, faldt noget ved Vejen og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
6 Une autre partie tomba sur le roc: elle poussa et sécha, parce qu'elle manquait d'humidité.
Og noget faldt paa Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.
7 Une autre partie tomba au milieu des épines; et les épines poussant avec la semence, l’étouffèrent.
Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.
8 Enfin une autre partie tomba dans la bonne terre, elle poussa et produisit du fruit au centuple.» Puis il ajouta à haute voix: «Que celui qui a des oreilles pour entendre, entende.»
Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt.” Da han sagde dette, raabte han: „Den, som har Øren at høre med, han høre!”
9 Ses disciples lui ayant demandé ce que signifiait cette parabole,
Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde?
10 il répondit: «Pour vous, il vous a été donné de connaître les mystères du royaume de Dieu; mais pour les autres, ce n'est qu'en paraboles, afin qu’en regardant, ils ne voient point, et qu'en entendant, ils ne comprennent point.»
Og han sagde: „Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstaa.
11 Voici donc le sens de cette parabole: La semence, c'est la parole de Dieu.
Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12 Ceux qui reçoivent la semence le long du chemin, sont ceux qui entendent la Parole; ensuite le diable vient, et il l'enlève de leur coeur, de peur qu'ils ne croient et ne soient sauvés.
Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.
13 Ceux qui reçoivent la semence sur le roc, sont ceux qui reçoivent la Parole avec joie, dès qu'ils l'entendent, mais qui, n'ayant pas de racines, ne croient que pour un temps, et font défection au moment de l'épreuve.
Men de paa Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, naar de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14 Quant à la partie qui est tombée parmi les épines, ce sont ceux qui ont entendu la Parole, et qui, en cheminant, la laissent étouffer par les soucis, par les richesses et par les plaisirs de la vie, et ne donnent que des fruits avortés.
Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og saa gaa hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.
15 Quant à la partie qui est tombée dans la bonne terre, ce sont ceux qui entendent la Parole avec un coeur honnête et bon, la conservent, et portent du fruit avec persévérance.
Men det i den gode Jord, det er dem, som, naar de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.
16 «Il n'est personne, qui, après avoir allumé une lampe, la couvre d'un vase, ou la mette sous un lit; mais on la met sur un pied, afin que ceux qui entrent voient clair.
Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det paa en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.
17 Car il n'y a rien de caché qui ne se découvre, ni rien de secret qui ne finisse par être connu, et ne vienne au grand jour.
Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive aabenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.
18 Prenez donc garde à la manière dont vous écoutez; car on donnera à celui qui a, mais pour celui qui n'a pas, on lui ôtera même ce qu'il croit avoir.»
Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have.”
19 Cependant la mère et les frères de Jésus étaient venus le trouver, et ne pouvaient arriver jusqu’à lui, à cause de la foule.
Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke naa frem til ham for Skaren.
20 On l'en informa en lui disant: «Ta mère et tes frères sont là dehors, qui désirent te voir.»
Og det blev ham meddelt: „Din Moder og dine Brødre staa udenfor og begære at se dig.”
21 Il répondit: «Ma mère et mes frères sont ceux qui écoutent la parole de Dieu, et qui la mettent en pratique.»
Men han svarede og sagde til dem: „Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det.”
22 Un jour il entra dans une barque avec ses disciples, et leur dit: «Passons de l'autre côté du lac; » et ils partirent.
Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: „Lader os fare over til hin Side af Søen;” og de sejlede ud.
23 Pendant qu'ils naviguaient, Jésus s'endormit, et un ouragan ayant fondu sur le lac, la barque se remplissait d'eau; et ils étaient en péril.
Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.
24 Les disciples s'approchèrent de Jésus et le réveillèrent en disant: «Maître, maître, nous périssons.» Jésus se leva, tança lèvent et les flots: ils s'apaisèrent, et le calme se fit.
Da traadte de hen og vækkede ham og sagde: „Mester, Mester! vi forgaa.” Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.
25 Puis il dit à ses disciples: «où est votre foi?» Pour eux, saisis de frayeur et d'étonnement, ils se disaient les uns aux autres: «Quel est donc cet homme, qu'il commande aux vents et à l'eau, et qu'ils lui obéissent?»
Og han sagde til dem: „Hvor er eders Tro?” Men de frygtede og undrede sig og sagde til hverandre: „Hvem er dog denne, siden han byder baade over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?”
26 Puis ils abordèrent au pays des Gadaréniens, qui est vis-à-vis de la Galilée.
Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.
27 Quand Jésus fut descendu à terre, il rencontra un homme de la ville, qui depuis longtemps était possédé des démons: il ne portait point de vêtement, et demeurait non dans une maison, mais dans les sépulcres.
Men da han traadte ud paa Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Aander og ikke havde haft Klæder paa og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.
28 Dès qu'il vit Jésus, il poussa un cri, se jeta à ses pieds, et dit d'une voix forte: «Qu'y a-t-il entre toi et moi, Jésus, Fils du Dieu Très-Haut? Je t'en prie, ne me tourmente pas.»
Men da han saa Jesus, raabte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig.”
29 Jésus, en effet, commandait à l'esprit impur de sortir de cet homme; car depuis longtemps l’esprit l'emportait avec lui: on avait beau le garder enchaîné et les fers aux pieds, il brisait ses liens et était entraîné par le démon dans les déserts.
Thi han bød den urene Aand at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Aand ud i Ørkenerne.
30 Jésus lui demanda: «Quel est ton nom?» — «Légion, » répondit-il; en effet, plusieurs démons étaient entrés dans cet homme;
Men Jesus spurgte ham og sagde: „Hvad er dit Navn?” Men han sagde: „Legion”; thi mange onde Aander vare farne i ham.
31 et il se mit à supplier Jésus de ne point commander à ces démons d'aller dans l'abîme. (Abyssos g12)
Og de bade ham om, at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden; (Abyssos g12)
32 Or, il y avait là un grand troupeau de pourceaux qui paissaient sur la montagne, et les démons le supplièrent de leur permettre d'aller dans ces pourceaux; et il le leur permit.
men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede paa Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.
33 Étant donc sortis de cet homme, ils entrèrent dans les pourceaux, et le troupeau se rua du haut du précipice dans le lac, et se noya.
Men de onde Aander fore ud af Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.
34 A cette vue, les gardeurs s'enfuirent, et répandirent la nouvelle dans la ville et dans la campagne.
Men da Hyrderne saa det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og paa Landet.
35 Les gens sortirent pour voir ce qui était arrivé; ils vinrent vers Jésus et trouvèrent l'homme de qui les démons étaient sortis, assis à ses pieds, vêtu et dans son bon sens; ce qui les remplit de frayeur.
Da gik de ud for at se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, paaklædt og ved Samling; og de frygtede.
36 Les témoins de ce fait leur rapportèrent aussi comment le démoniaque avait été guéri.
Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.
37 Toute la population de la contrée voisine des Gadaréniens le pria de s'éloigner de chez eux, parce qu'ils étaient en proie à une grande frayeur: Jésus étant entré dans la barque, s'en retourna.
Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gaa bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.
38 L'homme de qui les démons étaient sortis, lui demanda de rester avec lui, mais Jésus le renvoya en lui disant:
Men Manden, af hvem de onde Aander vare udfarne, bad ham om, at han maatte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:
39 «Retourne dans ta maison, et raconte tout ce que Dieu a fait pour toi.» Il s'en alla, et publia par toute la ville tout ce que Jésus avait fait pour lui.
„Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig.” Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.
40 A son retour, Jésus fut accueilli par la foule; car ils étaient tous à l'attendre.
Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle paa ham.
41 Alors il vint un homme nommé Jaïrus, chef de la synagogue, qui, se jetant aux pieds de Jésus, le supplia de venir dans sa maison,
Og se, der kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;
42 parce qu'il avait une fille unique, d'environ douze ans, qui se mourait. Pendant que Jésus s'y acheminait, la foule le serrait à l'étouffer.
thi han havde en enbaaren Datter, omtrent tolv Aar gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.
43 Et une femme qui était atteinte d'une hémorragie depuis douze ans, et qui avait dépensé tout son bien en médecins, sans qu'aucun d'eux eût pu la guérir,
Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar og havde kostet al sin Formue paa Læger og ikke kunde blive helbredet af nogen,
44 s'approcha par derrière, toucha la houppe de son manteau, et au même instant son hémorragie s'arrêta.
hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.
45 Et Jésus dit: «Qui est-ce qui m'a touché?» Comme tous s'en défendaient, Pierre et ceux qui étaient avec lui, dirent: «Maître, la foule t'entoure et te presse, et tu demandes qui t'a touché!»
Og Jesus sagde: „Hvem var det, som rørte ved mig?” Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: „Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?”
46 Mais Jésus répondit: «Quelqu'un m'a touché, car j'ai senti une vertu sortir de moi.»
Men Jesus sagde: „Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig.”
47 La femme voyant qu'elle n'était pas restée inaperçue, vint toute tremblante se jeter aux pieds de Jésus, et déclara devant tout le monde, pour quelle cause elle l'avait touché, et comment elle avait été guérie à l'instant.
Men da Kvinden saa, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredet.
48 Jésus lui dit: «Ma fille, ta foi t'a guérie: va en paix.»
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred!”
49 Il parlait encore, lorsqu'on vint de chez Jaïrus dire à ce chef de la synagogue: «Ta fille est morte, ne fatigue pas le Maître.»
Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: „Din Datter er død; umag ikke Mesteren!”
50 Mais Jésus, qui avait entendu cette parole, lui dit: «Ne crains point, crois seulement, et elle sera guérie.»
Men da Jesus hørte det, svarede han ham: „Frygt ikke; tro blot; saa skal hun blive frelst.”
51 Lorsqu'il fut arrivé à la maison, il ne laissa entrer personne avec lui, si ce n'est Pierre, Jean, Jacques, avec le père et la mère de l'enfant.
Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gaa ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.
52 Comme tous pleuraient et se lamentaient, Jésus leur dit: «Ne pleurez pas; elle n'est pas morte, mais elle dort.»
Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: „Græder ikke; hun er ikke død, men sover.”
53 Et ils se moquèrent de lui, sachant qu'elle était morte.
Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.
54 Mais lui, la saisissant par la main, dit en élevant la voix: «Enfant, lève-toi.»
Men han greb hendes Haand og raabte og sagde: „Pige, staa op!”
55 La respiration lui revint, et elle se leva à l'instant; et Jésus commanda qu'on lui donnât à manger.
Og hendes Aand vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.
56 Les parents de la jeune fille furent dans le ravissement, et Jésus leur recommanda de ne dire à personne ce qui venait de se passer.
Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke maatte sige nogen det, som var sket.
