Apocalypse 16

1 Alors j'ouïs du Temple une voix éclatante, qui disait aux sept Anges: allez, et versez sur la terre les fioles de la colère de Dieu.

Og jeg hørte en høj Røst fra Templet sige til de syv Engle: Gaar hen og udgyder Guds Harmes syv Skaaler over Jorden!

2 Ainsi le premier [Ange] s'en alla, et versa sa fiole sur la terre; et un ulcère malin et dangereux attaqua les hommes qui avaient la marque de la bête, et ceux qui adoraient son image.

Og den første gik hen og udgød sin Skaal over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede.

3 Et le second Ange versa sa fiole sur la mer, et elle devint comme le sang d'un corps mort, et toute âme qui vivait dans la mer, mourut.

Og den anden Engel udgød sin Skaal i Havet, og det blev til Blod som af en død, og hver levende Sjæl i Havet døde.

4 Et le troisième Ange versa sa fiole sur les fleuves, et sur les fontaines des eaux, et elles devinrent du sang.

Og den tredje Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod.

5 Et j'entendis l'Ange des eaux, qui disait: Seigneur, QUI ES, QUI ÉTAIS, et QUI SERAS, tu es juste, parce que tu as fait un tel jugement.

Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;

6 A cause qu'ils ont répandu le sang des Saints et des Prophètes, tu leur as aussi donné du sang à boire; car ils [en] sont dignes.

thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det værd.

7 Et j'en ouïs un autre du Sanctuaire, disant: certainement Seigneur Dieu tout-puissant, tes jugements [sont] véritables, et justes.

Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande og retfærdige ere dine Domme.

8 Puis le quatrième Ange versa sa fiole sur le soleil, et [le pouvoir] lui fut donné de brûler les hommes par le feu.

Og den fjerde Engel udgød sin Skaal over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild.

9 De sorte que les hommes furent brûlés par de grandes chaleurs, et ils blasphémèrent le Nom de Dieu qui a puissance sur ces plaies; mais ils ne se repentirent point pour lui donner gloire.

Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære.

10 Après cela le cinquième Ange versa sa fiole sur le siège de la bête, et le règne de la bête devint ténébreux, et [les hommes] se mordaient la langue à cause de la douleur qu'ils ressentaient.

Og den femte Engel udgød sin Skaal over Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.

11 Et à cause de leurs peines et de leurs plaies ils blasphémèrent le Dieu du Ciel; et ne se repentirent point de leurs œuvres.

Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.

12 Puis le sixième Ange versa sa fiole sur le grand fleuve d'Euphrate, et l'eau de ce [fleuve] tarit, afin que la voie des Rois de devers le soleil levant fût ouverte.

Og den sjette Engel udgød sin Skaal over den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang.

13 Et je vis sortir de la gueule du dragon, et de la gueule de la bête, et de la bouche du faux prophète, trois esprits immondes, semblables à des grenouilles;

Og jeg saa, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene Aander, som lignede Padder.

14 Car ce sont des esprits diaboliques, faisant des prodiges, et qui s'en vont vers les Rois de la terre et du monde universel, pour les assembler pour le combat de ce grand jour du Dieu tout-puissant.

Thi de ere Dæmoners Aander, som gøre Tegn; og de gaa ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen paa Guds, den almægtiges, store Dag.

15 Voici, je viens comme le larron; bienheureux est celui qui veille, et qui garde ses vêtements, afin de ne marcher point nu, et qu'on ne voie point sa honte.

— Se, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, saa han ikke skal gaa nøgen, og man skal se hans Skam. —

16 Et il les assembla au lieu qui est appelé en Hébreu Armageddon.

Og de samlede dem til det Sted, som kaldes paa Hebraisk Harmagedon.

17 Puis le septième Ange versa sa fiole dans l'air; et il sortit du Temple du Ciel une voix tonnante qui procédait du trône, disant: c'est fait.

Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en høj Røst, som sagde: Det er sket.

18 Alors il se fit des éclairs, et des voix, et des tonnerres, et il se fit un grand tremblement de terre, un tel tremblement, [dis-je], et si grand, qu'il n'y en eut jamais de semblable depuis que les hommes ont été sur la terre.

Og der kom Lyn og Røster og Tordener; og der blev et stort Jordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Mennesker til paa Jorden, et saadant Jordskælv, saa stort.

19 Et la grande Cité fut divisée en trois parties, et les villes des nations tombèrent; et la grande Babylone vint en mémoire devant Dieu, pour lui donner la coupe du vin de l'indignation de sa colère.

Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret med sin Vredes Harmes Vin.

20 Et toute île s'enfuit, et les montagnes ne furent plus trouvées.

Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.

21 Et il descendit du ciel sur les hommes une grêle prodigieuse du poids d'un talent; et les hommes blasphémèrent Dieu à cause de la plaie de la grêle; car la plaie qu'elle fit fut fort grande.

Og en stærk Hagel, centnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Hagelens Plage, thi dens Plage var meget stor.