Psaumes 89

1 Maskil d'Ethan Ezrahite. Je chanterai les bontés de l'Eternel à toujours; je manifesterai de ma bouche ta fidélité d'âge en âge.

En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

2 Car j'ai dit: ta bonté continue à toujours, [comme] les cieux, tu as établi en eux ta fidélité [quand tu as dit]:

Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

3 J'ai traité alliance avec mon élu, j'ai fait serment à David mon serviteur, [en disant]:

„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

4 J'établirai ta race à toujours, et j'affermirai ton trône d'âge en âge; (Sélah)

Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)

5 Et les cieux célèbrent tes merveilles, ô Eternel! ta fidélité aussi [est] célébrée dans l'assemblée des Saints.

Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

6 Car qui est-ce au-dessus des nues qui soit égal à l'Eternel? Qui est semblable à l'Eternel entre les fils des forts?

Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

7 Le [Dieu] Fort se rend extrêmement terrible dans le Conseil secret des Saints, il est plus redouté que tous ceux qui sont à l'entour de lui.

en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

8 Ô Eternel Dieu des armées, qui est semblable à toi, puissant Eternel? aussi ta fidélité est à l'entour de toi.

Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

9 Tu as puissance sur l'élévation des flots de la mer; quand ses vagues s'élèvent, tu les fais rabaisser.

Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

10 Tu as abattu Rahab comme un homme blessé à mort; tu as dissipé tes ennemis par le bras de ta force.

Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

11 A toi sont les cieux, à toi aussi est la terre; tu as fondé la terre habitable, et tout ce qui est en elle.

Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

12 Tu as créé l'Aquilon et le Midi; Tabor et Hermon se réjouissent en ton Nom.

Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

13 Tu as un bras puissant, ta main est forte, et ta droite est haut élevée.

Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

14 La justice et l'équité sont la base de ton trône; la gratuité et la vérité marchent devant ta face.

Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

15 Ô que bienheureux est le peuple qui sait ce que c'est que du cri de réjouissance! Ils marcheront, ô Eternel! à la clarté de ta face.

Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

16 Ils s'égayeront tout le jour en ton Nom, et ils se glorifieront de ta justice.

I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

17 Parce que tu es la gloire de leur force; et notre pouvoir est distingué par ta faveur.

Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

18 Car notre bouclier est l'Eternel, et notre Roi est le Saint d'Israël.

Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

19 Tu as autrefois parlé en vision touchant ton bien-aimé, et tu as dit: J'ai ordonné mon secours en faveur d'un homme vaillant; j'ai élevé l'élu d'entre le peuple.

Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

20 J'ai trouvé David mon serviteur, je l'ai oint de ma sainte huile;

Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

21 Ma main sera ferme avec lui, et mon bras le renforcera.

Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

22 L'ennemi ne le rançonnera point, et l'inique ne l'affligera point;

Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

23 Mais je froisserai devant lui ses adversaires, et je détruirai ceux qui le haïssent.

Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

24 Ma fidélité et ma bonté seront avec lui; et sa gloire sera élevée en mon Nom.

Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

25 Et je mettrai sa main sur la mer, et sa droite sur les fleuves.

Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

26 Il m'invoquera, [disant: ] Tu es mon Père; mon [Dieu] Fort, et le Rocher de ma délivrance.

Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

27 Aussi je l'établirai l'aîné [et] le souverain sur les Rois de la terre.

Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

28 Je lui garderai ma bonté à toujours, et mon alliance lui sera assurée.

Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

29 Je rendrai éternelle sa postérité, et je ferai que son trône sera comme les jours des cieux.

Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

30 Mais si ses enfants abandonnent ma Loi, et ne marchent point selon mes ordonnances;

Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

31 S'ils violent mes statuts, et qu'ils ne gardent point mes commandements;

dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

32 Je visiterai de verge leur transgression, et de plaie leur iniquité.

Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

33 Mais je ne retirerai point de lui ma bonté, et je ne lui fausserai point ma foi.

Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

34 Je ne violerai point mon alliance, et je ne changerai point ce qui est sorti de mes lèvres.

Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

35 J'ai une fois juré par ma sainteté; (si je mens jamais à David; )

Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

36 Que sa race sera à toujours, et que son trône sera comme le soleil, en ma présence:

Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

37 Qu'il sera affermi à toujours comme la lune; et il y en aura dans les cieux un témoin certain; (Sélah)

den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)

38 Néanmoins tu l'as rejeté, et l'as dédaigné; tu t'es mis en grande colère contre ton Oint.

Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

39 Tu as rejeté l'alliance faite avec ton serviteur; tu as souillé sa couronne, [en la jetant] par terre.

Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

40 Tu as rompu toutes ses cloisons; tu as mis en ruine ses forteresses.

Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

41 Tous ceux qui passaient par le chemin l'ont pillé; il a été mis en opprobre à ses voisins.

Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

42 Tu as élevé la droite de ses adversaires, tu as réjoui tous ses ennemis.

Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

43 Tu as aussi émoussé la pointe de son épée, et tu ne l'as point redressé en la bataille.

Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

44 Tu as fait cesser sa splendeur, et tu as jeté par terre son trône.

Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

45 Tu as abrégé les jours de sa jeunesse, [et] l'as couvert de honte; (Sélah)

Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)

46 Jusques à quand, ô Eternel? te cacheras-tu à jamais? ta fureur s'embrasera-t-elle comme un feu?

Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

47 Souviens-toi de combien petite durée je suis; pourquoi aurais-tu créé en vain tous les fils des hommes?

Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

48 Qui est l'homme qui vivra, et ne verra point la mort, et qui garantira son âme de la main du sépulcre? (Sélah) (Sheol h7585)

Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)

49 Seigneur, où sont tes bontés précédentes lesquelles tu as jurées à David sur ta fidélité?

Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

50 Seigneur! souviens-toi de l'opprobre de tes serviteurs, [et comment] je porte dans mon sein [l'opprobre qui nous a été fait] par tous les grands peuples,

Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

51 [L'opprobre] dont tes ennemis ont diffamé, ô Eternel! dont ils ont diffamé les traces de ton Oint.

med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

52 Béni soit à toujours l'Eternel; Amen! Oui, Amen!

Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.