Psaumes 56

1 Mictam de David, [donné] au maître chantre, [pour le chanter] sur Jonathelem-rehokim, touchant ce que les Philistins le prirent dans Gath. Ô Dieu! aie pitié de moi, car l'homme [mortel] m'engloutit [et] m'opprime, me faisant tout le jour la guerre.

Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat. Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.

2 Mes espions m'ont englouti tout le jour; car, ô Très-haut! Plusieurs me font la guerre.

Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.

3 Le jour auquel je craindrai je me confierai en toi.

På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.

4 Je louerai en Dieu sa parole, je me confie en Dieu, je ne craindrai rien; que me fera la chair?

Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?

5 Tout le jour ils tordent mes propos, et toutes leurs pensées tendent à me nuire.

Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.

6 Ils s'assemblent, ils se tiennent cachés, ils observent mes talons, attendant [comment ils surprendront] mon âme.

De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.

7 Leur moyen d'échapper c'est par outrage; ô Dieu, précipite les peuples en ta colère!

Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!

8 Tu as compté mes allées et venues; mets mes larmes dans tes vaisseaux; ne sont-elles pas écrites dans ton registre?

Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?

9 Le jour auquel je crierai à toi, mes ennemis retourneront en arrière; je sais que Dieu est pour moi.

Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.

10 Je louerai en Dieu sa parole, je louerai en l'Eternel sa parole.

Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.

11 Je me confie en Dieu, je ne craindrai rien; que me fera l'homme?

Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?

12 Ô Dieu, tes vœux seront sur moi; je te rendrai des actions de grâces.

På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.

13 Puisque tu as délivré mon âme de la mort, ne [garderais-tu] pas mes pieds de broncher, afin que je marche devant Dieu en la lumière des vivants?

For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.