Psaumes 38

1 Psaume de David, pour réduire en mémoire. Eternel, ne me reprends point en ta colère, et ne me châtie point en ta fureur.

En Psalme af David; til Ihukommelse.

2 Car tes flèches sont entrées en moi, et ta main s'est appesantie sur moi.

Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

3 Il n'y a rien d'entier en ma chair, à cause de ton indignation; ni de repos dans mes os, à cause de mon péché.

Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

4 Car mes iniquités ont surmonté ma tête, elles se sont appesanties comme un pesant fardeau, au-delà de mes forces.

Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

5 Mes plaies sont pourries [et] coulent, à cause de ma folie.

Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

6 Je suis courbé et penché outre mesure; je marche en deuil tout le jour.

Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

7 Car mes aines sont remplies d'inflammation, et dans ma chair il [n'y a] rien d'entier.

Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

8 Je suis affaibli et tout brisé, je rugis du grand frémissement de mon cœur.

Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

9 Seigneur, tout mon désir est devant toi, et mon gémissement ne t'est point caché.

Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

10 Mon cœur est agité çà et là, ma force m'a abandonné, et la clarté aussi de mes yeux: même ils ne sont plus avec moi.

Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

11 Ceux qui m'aiment, et même mes intimes amis, se tiennent loin de ma plaie, et mes proches se tiennent loin de [moi].

Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

12 Et ceux qui cherchent ma vie, m'ont tendu des filets, et ceux qui cherchent ma perte, parlent de calamités, et songent des tromperies tout le jour.

Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

13 Mais moi je n'entends non plus qu'un sourd, et je suis comme un muet qui n'ouvre point sa bouche.

Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

14 Je suis, dis-je, comme un homme qui n'entend point, et qui n'a point de réplique en sa bouche.

Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

15 Puisque je me suis attendu à toi, ô Eternel, tu me répondras, Seigneur mon Dieu!

Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

16 Car j'ai dit: [Il faut prendre garde] qu'ils ne triomphent de moi: quand mon pied glisse, ils s'élèvent contre moi.

Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

17 Quand je suis prêt à clocher; et que ma douleur est continuellement devant moi;

Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

18 Quand je déclare mon iniquité [et] que je suis en peine pour mon péché.

Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

19 Cependant mes ennemis, qui sont vivants, se renforcent, et ceux qui me haïssent à tort se multiplient.

Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

20 Et ceux qui me rendent le mal pour le bien, me sont contraires, parce que je recherche le bien.

Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

21 Eternel, ne m'abandonne point; mon Dieu! ne t'éloigne point de moi.

Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

22 Hâte-toi de venir à mon secours, Seigneur, qui es ma délivrance.

Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!