Psaumes 120

1 Cantique de Mahaloth. J'ai invoqué l'Eternel en ma grande détresse, et il m'a exaucé.

Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

2 Eternel, délivre mon âme des fausses lèvres, et de la langue trompeuse.

Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.

3 Que te donnera, et te profitera la langue trompeuse?

Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?

4 Ce sont des flèches aiguës tirées par un homme puissant, et des charbons de genèvre.

Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!

5 Hélas! Que je suis misérable de séjourner en Mésech, et de demeurer aux tentes de Kédar!

Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.

6 Que mon âme ait tant demeuré avec celui qui hait la paix!

Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.

7 Je [ne cherche que] la paix, mais lorsque j'en parle, les voilà à la guerre.

Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.