Psaumes 11

1 Psaume de David, [donné] au maître chantre. Je me suis retiré vers l'Eternel; comment [donc] dites-vous à mon âme: Fuis-t'en en votre montagne, oiseau?

(Til sangmesteren. Af David.) Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

2 En effet, les méchants bandent l'arc, ils ont ajusté leur flèche sur la corde, pour tirer en secret contre ceux qui sont droits de cœur.

Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

3 Puisque les fondements sont ruinés, que fera le juste?

Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?"

4 L'Eternel est au palais de sa Sainteté; l'Eternel a son Trône aux cieux; ses yeux contemplent, [et] ses paupières sondent les fils des hommes.

HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

5 L'Eternel sonde le juste et le méchant; et son âme hait celui qui aime la violence.

retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

6 Il fera pleuvoir sur les méchants des filets, du feu, et du souffre; et un vent de tempête sera la portion de leur breuvage.

over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger.

7 Car l'Eternel juste aime la justice, ses yeux contemplent l'homme droit.

Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn!