Proverbes 8

1 La Sapience ne crie-t-elle pas? et l'Intelligence ne fait-elle pas ouïr sa voix?

Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?

2 Elle s'est présentée sur le sommet des lieux élevés; sur le chemin, aux carrefours.

Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;

3 Elle crie à la place des portes; à l'entrée de la ville; à l'avenue des portes.

ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:

4 Ô vous! hommes de qualité, je vous appelle; et ma voix s'adresse aussi aux gens du commun.

Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.

5 Vous simples, entendez ce que c'est que du discernement, et vous tous, devenez intelligents de cœur.

I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.

6 Ecoutez, car je dirai des choses importantes: et l'ouverture de mes lèvres [sera] de choses droites.

Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.

7 Parce que mon palais parlera de la vérité, et que mes lèvres ont en abomination la méchanceté.

Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.

8 Tous les discours de ma bouche [sont] avec justice, il n'y a rien en eux de contraint, ni de mauvais.

I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.

9 Ils sont tous aisés à trouver à l'homme intelligent, et droits à ceux qui ont trouvé la science.

De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.

10 Recevez mon instruction, et non pas de l'argent; et la science, plutôt que du fin or choisi.

Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.

11 Car la sagesse est meilleure que les perles; et tout ce qu'on saurait souhaiter, ne la vaut pas.

Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.

12 Moi la Sapience je demeure [avec] la discrétion, et je trouve la science de prudence.

Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.

13 La crainte de l'Eternel c'est de haïr le mal. J'ai en haine l'orgueil et l'arrogance, la voie de méchanceté, la bouche hypocrite.

Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.

14 A moi appartient le conseil et l'adresse; je suis la prudence, à moi appartient la force.

Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

15 Par moi règnent les Rois, et par moi les Princes décernent la justice.

Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.

16 Par moi dominent les Seigneurs, et les Princes, et tous les juges de la terre.

Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.

17 J'aime ceux qui m'aiment; et ceux qui me cherchent soigneusement, me trouveront.

Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.

18 Avec moi sont les richesses et la gloire, les biens permanents, et la justice.

Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.

19 Mon fruit est meilleur que le fin or, même que l'or raffiné; et mon revenu est meilleur que l'argent choisi.

Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.

20 Je fais marcher par le chemin de la justice, et par le milieu des sentiers de la droiture;

Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,

21 Afin que je fasse hériter des biens permanents à ceux qui m'aiment, et que je remplisse leurs trésors.

til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.

22 L'Eternel m'a possédée dès le commencement de sa voie, même avant qu'il fît aucune de ses œuvres.

Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.

23 J'ai été déclarée Princesse dès le siècle, dès le commencement, dès l'ancienneté de la terre.

Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.

24 J'ai été engendrée lorsqu'il n'y avait point encore d'abîmes, ni de fontaines chargées d'eaux.

Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.

25 J'ai été engendrée avant que les montagnes fussent posées, et avant les coteaux.

Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.

26 Lorsqu'il n'avait point encore fait la terre, ni les campagnes, ni le plus beau des terres du monde habitable.

Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.

27 Quand il disposait les cieux; quand il traçait le cercle au-dessus des abîmes;

Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;

28 Quand il affermissait les nuées d'en haut; quand il serrait ferme les fontaines des abîmes;

der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

29 Quand il mettait son ordonnance touchant la mer, afin que les eaux ne passassent point ses bords; quand il compassait les fondements de la terre;

der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

30 J'étais alors par-devers lui son nourrisson, j'étais ses délices de tous les jours, et toujours j'étais en joie en sa présence.

Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;

31 Je me réjouissais en la partie habitable de sa terre, et mes plaisirs étaient avec les enfants des hommes.

jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.

32 Maintenant donc, enfants, écoutez-moi; car bienheureux seront ceux qui garderont mes voies.

Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.

33 Ecoutez l'instruction, et soyez sages, et ne la rejetez point.

Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!

34 Ô! que bienheureux est l'homme qui m'écoute, ne bougeant de mes portes tous les jours, et gardant les poteaux de mes portes!

Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.

35 Car celui qui me trouve, trouve la vie, et attire la faveur de l'Eternel.

Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.

36 Mais celui qui m'offense, fait tort à son âme; tous ceux qui me haïssent, aiment la mort.

Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.