< Proverbes 31 >
1 Les paroles du Roi Lémuel et l'instruction que sa mère lui donna.
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 Quoi? mon fils? quoi, fils de mon ventre? eh quoi? mon fils, pour lequel j'ai tant fait de vœux?
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 Ne donne point ta force aux femmes, et [ne mets point] ton étude à détruire les Rois.
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 Lémuel, ce n'est point aux Rois, ce n'est point aux Rois de boire le vin, ni aux Princes de boire la cervoise.
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 De peur qu'ayant bu, ils n'oublient l'ordonnance, et qu'ils n'altèrent le droit de tous les pauvres affligés.
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 Donnez de la cervoise à celui qui s'en va périr, et du vin à celui qui est dans l'amertume de cœur;
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 Afin qu'il en boive, et qu'il oublie sa pauvreté, et ne se souvienne plus de sa peine.
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 Ouvre ta bouche en faveur du muet, pour le droit de tous ceux qui s'en vont périr.
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 Ouvre ta bouche, fais justice, et fais droit à l'affligé et au nécessiteux.
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 [Aleph.] Qui est-ce qui trouvera une vaillante femme? car son prix surpasse de beaucoup les perles.
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 [Beth.] Le cœur de son mari s'assure en elle, et il ne manquera point de dépouilles.
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 [Guimel.] Elle lui fait du bien tous les jours de sa vie, et jamais du mal.
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 [Daleth.] Elle cherche de la laine et du lin, et elle fait ce qu'elle veut de ses mains.
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 [He.] Elle est comme les navires d'un marchand, elle amène son pain de loin.
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 [Vau.] Elle se lève lorsqu'il est encore nuit, elle distribue la nourriture nécessaire à sa maison, et elle [donne] à ses servantes leur tâche.
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 [Zajin.] Elle considère un champ, et l'acquiert; et elle plante la vigne du fruit de ses mains.
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 [Heth.] Elle ceint ses reins de force, et fortifie ses bras.
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 [Teth.] Elle éprouve que son trafic est bon; sa lampe ne s'éteint point la nuit.
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 [Jod.] Elle met ses mains au fuseau, et ses mains tiennent la quenouille.
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 [Caph.] Elle tend sa main à l'affligé, et avance ses mains au nécessiteux.
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 [Lamed.] Elle ne craint point la neige pour sa famille, car toute sa famille est vêtue de vêtements doubles.
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 [Mem.] Elle se fait des tours de lit; le fin lin et l'écarlate est ce dont elle s'habille.
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 [Nun.] Son mari est reconnu aux portes, quand il est assis avec les Anciens du pays.
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 [Samech.] Elle fait du linge, et le vend; et elle fait des ceintures, qu'elle donne au marchand.
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 [Hajin.] La force et la magnificence est son vêtement, et elle se rit du jour à venir.
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 [Pe.] Elle ouvre sa bouche avec sagesse, et la Loi de la charité est sur sa langue.
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 [Tsade.] Elle contemple le train de sa maison, et ne mange point le pain de paresse.
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 [Koph.] Ses enfants se lèvent, et la disent bienheureuse; son mari [aussi], et il la loue, [en disant]:
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 [Resch.] Plusieurs filles ont été vaillantes; mais tu les surpasses toutes.
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
30 [Scin.] La grâce trompe, et la beauté s'évanouit; [mais] la femme qui craint l'Eternel, sera celle qui sera louée.
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 [Thau.] Donnez-lui des fruits de ses mains, et que ses œuvres la louent aux portes.
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.