< Proverbes 17 >
1 Mieux vaut un morceau de pain sec là où il y a la paix, qu'une maison pleine de viandes apprêtées, [là] où il y a des querelles.
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 Le serviteur prudent sera maître sur l'enfant qui fait honte, et il partagera l'héritage entre les frères.
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 Le fourneau est pour éprouver l'argent, et le creuset, l'or; mais l'Eternel éprouve les cœurs.
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 Le malin est attentif à la lèvre trompeuse, et le menteur écoute la mauvaise langue.
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 Celui qui se moque du pauvre, déshonore celui qui a fait le pauvre; et celui qui se réjouit de la calamité, ne demeurera point impuni.
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 Les enfants des enfants sont la couronne des vieilles gens, et l'honneur des enfants ce sont leurs pères.
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 La parole grave ne convient point à un fou; combien moins la parole de mensonge aux principaux [d'entre le peuple.]
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 Le présent est [comme] une pierre précieuse aux yeux de ceux qui y sont adonnés; de quelque côté qu'il se tourne, il réussit.
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 Celui qui cache le forfait, cherche l'amitié; mais celui qui rapporte la chose, met le plus grand ami en division.
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 La répréhension se fait mieux sentir à l'homme prudent, que cent coups au fou.
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 Le malin ne cherche que rébellion, mais le messager cruel sera envoyé contre lui.
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 Que l'homme rencontre plutôt une ourse qui a perdu ses petits, qu'un fou dans sa folie.
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 Le mal ne partira point de la maison de celui qui rend le mal pour le bien.
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 Le commencement d'une querelle est [comme] quand on lâche l'eau; mais avant qu'on vienne à la mêlée, retire-toi.
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 Celui qui déclare juste le méchant, et celui qui déclare méchant le juste, sont tous deux en abomination à l'Eternel.
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 Que sert le prix dans la main du fou pour acheter la sagesse, vu qu'il n'a point de sens?
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 L'intime ami aime en tout temps, et il naîtra [comme] un frère dans la détresse.
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 Celui-là est dépourvu de sens qui touche à la main, et qui se rend caution envers son ami.
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 Celui qui aime les querelles, aime le forfait; celui qui hausse son portail, cherche sa ruine.
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 Celui qui est pervers de cœur, ne trouvera point le bien; et l'hypocrite tombera dans la calamité.
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 Celui qui engendre un fou, en aura de l'ennui, et le père du fou ne se réjouira point.
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 Le cœur joyeux vaut une médecine; mais l'esprit abattu dessèche les os.
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 Le méchant prend le présent du sein, pour pervertir les voies de jugement.
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 La sagesse est en la présence de l'homme prudent; mais les yeux du fou sont au bout de la terre.
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 L'enfant insensé est l'ennui de son père, et l'amertume de celle qui l'a enfanté.
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 Il n'est pas juste de condamner l'innocent à l'amende, ni que les principaux [d'entre le peuple] frappent quelqu'un pour avoir agi avec droiture.
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 L'homme retenu dans ses paroles sait ce que c'est que de la science, et l'homme qui est d'un esprit froid, est un homme intelligent.
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 Même le fou, quand il se tait, est réputé sage; et celui qui serre ses lèvres, est réputé entendu.
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.