< Proverbes 11 >
1 La fausse balance est une abomination à l'Eternel; mais le poids juste lui plaît.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 L'orgueil est-il venu? aussi est venue l'ignominie; mais la sagesse est avec ceux qui sont modestes.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 L'intégrité des hommes droits les conduit; mais la perversité des perfides les détruit.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 Les richesses ne serviront de rien au jour de l'indignation; mais la justice garantira de la mort.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 La justice de l'homme intègre dresse sa voie; mais le méchant tombera par sa méchanceté.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 La justice des hommes droits les délivrera; mais les perfides seront pris dans [leur] méchanceté.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 Quand l'homme méchant meurt, [son] attente périt; et l'espérance des hommes violents périra.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 Le juste est délivré de la détresse; mais le méchant entre en sa place.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 Celui qui se contrefait de sa bouche corrompt son prochain; mais les justes [en] sont délivrés par la science.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 La ville s'égaye du bien des justes, et [il y a] chant de triomphe quand les méchants périssent.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 La ville est élevée par la bénédiction des hommes droits, mais elle est renversée par la bouche des méchants.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 Celui qui méprise son prochain, est dépourvu de sens; mais l'homme prudent se tait.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 Celui qui va rapportant, révèle le secret; mais celui qui est de cœur fidèle, cèle la chose.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 Le peuple tombe par faute de prudence, mais la délivrance est dans la multitude de gens de conseil.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 Celui qui cautionne pour un étranger, ne peut manquer d'avoir du mal, mais celui qui hait ceux qui frappent [en la main], est assuré.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 La femme gracieuse obtient de l'honneur, et les hommes robustes obtiennent les richesses.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 L'homme doux fait du bien à soi-même; mais le cruel trouble sa chair.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 Le méchant fait une œuvre qui le trompe; mais la récompense est assurée à celui qui sème la justice.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 Ainsi la justice tend à la vie, et celui qui poursuit le mal tend à sa mort.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 Ceux qui sont dépravés de cœur, sont en abomination à l'Eternel; mais ceux qui sont intègres dans leurs voies, lui sont agréables.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 De main en main le méchant ne demeurera point impuni; mais la race des justes sera délivrée.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 Une belle femme se détournant de la raison, est [comme] une bague d'or au museau d'une truie.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 Le souhait des justes n'est que bien; [mais] l'attente des méchants n'est qu'indignation.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 Tel répand, qui sera augmenté davantage; et tel resserre outre mesure, qui n'en aura que disette.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 La personne qui bénit, sera engraissée; et celui qui arrose abondamment, regorgera lui-même.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 Le peuple maudira celui qui retient le froment; mais la bénédiction [sera] sur la tête de celui qui le débite.
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 Celui qui procure soigneusement le bien, acquiert de la faveur; mais le mal arrivera à celui qui le recherche.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 Celui qui se fie en ses richesses, tombera; mais les justes reverdiront comme la feuille.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 Celui qui ne gouverne pas sa maison par ordre, aura le vent pour héritage; et le fou sera serviteur du sage de cœur.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 Le fruit du juste est un arbre de vie; et celui qui gagne les âmes [est] sage.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 Voici, le juste reçoit en la terre sa rétribution, combien plus le méchant et le pécheur [la recevront-ils?]
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?